Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kuldeperiode udløser rekordstor rejseefterspørgsel

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 09/02/2024 - 09:42

Rejser & oplevelser

Svenskerne har fået nok af vinteren.

Vinter, sne og kulde, Nok er nok, og det får nu svenskerne til at valfarte sydpå.

Det skriver Tourinews.es

Den svenske rejsearrangør Apollo oplyser, at salget i januar har været "meget højere end sidste år" og nåede sit højdepunkt med en vækst på 20 procent i sidste uge, da Sverige blev ramt af en kuldebølge.

Selskabet modtager stadig vinterens sidste bookinger, og her er det særligt sports- og solrige destinationer, som det er tilfældet med De Kanariske Øer, som topper  ranglisten over favoritdestinationer. Fuerteventura er i toppen, efterfulgt af Gran Canaria og Tenerife.

- Det er ikke kun den generelle rejselyst, der er stor, men også behovet for at få varmen, siger Martina Krantz, pressemedarbejder hos Apollo.

Påskerejser bookes hurtigt op

Apollo melder også om en bemærkelsesværdig stigning i bookinger til påskeferier. Faktisk melder rejsearrangøren, at man har solgt 25 procent flere rejser til denne periode end året før. 

Blandt de mest populære rejsemål er Costa del Sol med byer som Málaga og Marbella som storfavoritter.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.