Kvinde, kend din plads!
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 08/03/2012 - 12:17

Samfund og Politik
Spanske kvindeforkæmpere raser mod et vaskemærke i et jeans, hvorpå der står: Lad din kone vaske dine bukser – det er hendes job!
Spanske kvindeforkæmpere raser mod et vaskemærke i et jeans, hvorpå der står: Lad din kone vaske dine bukser – det er hendes job!
I dag er det den 8. marts og dermed den Internationale Kvindedag, og så er det nok ikke lige sagen at bede konen om at vaske dine bukser – heller ikke selv om det står på vaskeanvisningen.
Kvinder i kamp
Tusindvis af kvinder er i dag på barrikaderne i protest mod marginalisering, diskrimination og undertrykkelse. I Spanien er beskæftigelsen blandt kvinder lavere end blandt mænd – 52,3 procent mod 64,7 procent for mænd.
Kvinder får 22 procent mindre i løn end deres mandlige kolleger, og vi finder kun 19 procent kvinder i ledende stillinger, og det tal er helt nede på fem procent, når det gælder bestyrelsesformands-poster... Undskyld: bestyrelsesforkvindeposter, eller hvad det nu måtte hedde.
Ramaskrig over vaskemærke
Dråben, der i går fik glasset til at flyde over, var, da en engelsk journalist fik øje på det famøse vaskemærke i sin mands bukser. I vaskeanvisningen står der, at bukserne skal vaskes på så og så mange grader, men sluttes så af med et: ”Eller giv dem til din hustru - det er hendes job”.
En talsmand for jeans-forhandleren Madhouse, der har produceret de famøse bukser, forklarer, at beskeden var tænkt som en joke, men at firmaet vil være mere forsigtig i fremtiden.
Topman har også gjort sig uheldigt bemærket hos kvinderne
Avisen The Daily Telegraph har indsamlet reaktioner på Twitter, som blandt nævner et lignende budskaber fra tøjkæden Topman, der kom i vælten på grund sexistiske t-shirt. Blandt andet var der en, hvorpå der stod ”Lækker, ny kæreste – hvilken race er hun?”
De sexistiske budskaber kommer på et tidspunkt, hvor det spanske sprogakademi, RAE, netop har afvist at indføje ændringer i det spanske sprog, som hidtil har betydet fremhævelse af maskuline sprogformer, frem for feminine.
Kan måske også interessere dig
Sánchez mente, at have opnået en fordelagtig aftale med NATO inden topmødet
Rutte bekræfter over for Sánchez, at han ikke vil tvinge Spanien til at øge de militære investeringer -og dog!
Anspændt skænderi under mødet i Kongressen
Sánchez angriber PP for deres ″encyklopædi om korruption″ mellem råb om ″afgang″ fra PP-repræsentanterne.
Feriefavoritten Fuengirola med nye kulturelle perler
Somme tider gør størrelsen altså en forskel…
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.