Kylede æg mod eks-regeringsleder
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 26/01/2012 - 12:13
Krimi og katastrofe Samfund og Politik
En gruppe demonstranter kastede æg mod bilen, der kørte den skandaleramte forhenværende formand for Valencias regionsregering, Francisco Camp...
En gruppe demonstranter kastede æg mod bilen, der kørte den skandaleramte forhenværende formand for Valencias regionsregering, Francisco Camps, væk fra den valencianske højesteret.
Camps blev mødt af slagord, højlydte protester og kasteskyts, da han i går aftes kl. 20.40 kom ud fra højesteretsbygningen, efter at en dommerjury havde erklæret Camps samt det konservative partis generalsekretær i Valencia, Ricardo Costa, uskyldig i anklager om bestikkelse.
De to konservative politikere blev fundet ”ikke-skyldige i anklagerne om modtagelse af bestikkelse i forbindelse med den såkaldte Gürtel-sag med fem stemmer mod fire. Juryen begrunder sin afgørelse med, at der ikke var tilstrækkeligt med beviser for, at de anklagede havde modtaget gaver og jakkesæt, sådan som anklageren hævdede.
En stakket frist?
Ingen af de to på anklagebænken har kunnet bevise, at de selv havde betalt for tøjet, men på trods af en ret solid sag, fandt størstedelen af juryen altså ikke bevisbyrden løftet. Og det blev fejret i går. På trods af at han blev mødt af æg-kastende demonstranter er det naturligvis også værd at fejre.
Men måske bliver det en stakket frist i friheden.
Meget tyder nemlig på, at afgørelsen vil blive appelleret til højesteret i Madrid. Dommen faldt præcis tre år og en dag efter, at Camps for første gang nægtede at have nogen forbindelse til den såkaldte Gürtel-sag.
Kan måske også interessere dig
″En verden baseret på klare regler, respekt for folkeretten og ikke på vasalforhold″
Premierminister Pedro Sánchez efterlod et klart signal ved ved fredagens møde i Det Europæiske Råd og tilslutter sig ikke Trumps såkaldte "Fredskomité"
“Andaluserne kan ikke regne″ - Italiensk velgørenhedsrekord i Fuengirola - Spansk modefavorit vokser
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Tillykke til en lille perle, der bringer både fred, visdom og harmoni
Glædelig olivendag til både dig, mig og alle andre.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















