Lægebande udfører baggårds-operationer
Skrevet af , ons, 02/07/2014 - 01:00

Krimi og katastrofe
Spansk politi har anholdt en kinesisk bande af "læger", der er mistænkt for at udføre illegale aborter, operationer og tandpleje i ...
Spansk politi har anholdt en kinesisk bande af "læger", der er mistænkt for at udføre illegale aborter, operationer og tandpleje i baggårdsklinikker og private hjem i Madrid. De anede ikke, hvad de lavede og sikkerheden var slet ikke i orden.
Der er beslaglagt omfattende udstyr til diverse indgreb herunder tandlægeudstyr, piller, pincetter og operationsudstyr.
Politiet mener, at de otte kinesere i flere år har praktiseret operationer og indgreb på seks hemmelige klinikker i Usera-distriktet i det sydlige Madrid, hvor der bor et stort antal kinesere.
Banden tilbød gynækologi, pædiatri og tandpleje og foretog indgreb, operationer og aborter i private hjem uden den fornødne ekspertise og sikkerhed, fremgår det af politirapporten.
Løj en patient syg
En del af de behandlede patienter var børn og unge. Sagen startede med en henvendelse fra en patient, som over for politiet oplyste, at en af de selvudråbte læger krævede 3.500 euro for behandling af mavesmerter.
Lægen havde forfalsket mandens blod-prøver for at bilde ham ind, at han havde hepatitis og ordinerede ham piller. Herefter tog smerterne til, og manden endte med at blive behandlet på hospitalet for en alvorlig mave-infektion.
Kan måske også interessere dig
Tre dages kaos og vold i Torre Pacheco i Murcia
Højreekstremistiske grupper og ildspåsættelse bag eskalering.
Kaldt til orden: Málaga trækker lusket taxi-cirkulære tilbage
Slut med skjulte prisstigninger til og fra lufthavnen på op til syv euro.
Rejseforslag: Biarritz - San Sebastian - Bilbao - Picos de Europa - La Rioja - Ribera del Duero
Vores Amigos, Niels Erik og hustru, bad om redaktionens forslag til deres påtænkte rejse. Vi håber, at andre Amigos også kan få glæde af forslaget - helt eller delvist.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.