Tortureret af polsk mafiabande
Skrevet af Pia Bruun, fre, 30/07/2010 - 10:30
Samfund og Politik
En 39-årig polsk statsborger blev lørdag løsladt efter syv dages voldsom tortur i en villa i Manilva kommune.
En 39-årig polsk statsborger blev lørdag løsladt efter syv dages voldsom tortur i en villa i Manilva kommune.
Han blev fundet halvnøgen på gulvet, med bind for øjnene og et reb i munden. Manden havde fået revet dele af huden af med en knibtang, og havde brandsår over hele kroppen.
”Jeg har aldrig set noget lignende” siger politikommissær Serafín Castro til nyhedsbureaueet Efe.
Nyheden slap ud i går, da politiet i Málaga bekræftede at der var blevet løsladt en 39-årig polak, som havde været bundet på hænder og fødder til en seng i mere end en uge. Fire personer er foreløbig anholdt.
Ofret er indlagt på sygehus med svære skader efter bank, stød og slag. Han var ude af stand til at tale, og politiet formoder, at han var blevet bedøvet og havde fået scopolamine, et stof der er kendt som ”sandhedsserum” i forbindelse med sine afhøringer.
Undersøgelsen blev indledt efter en henvendelse fra den spanske ambassade i Warszawa i Polen, som havde fået et fif om, at en polsk statsborger var blevet kidnappet i Sydspanien, og at han kunne være i livsfare.
Den 39-årige, som kaldes for El Gordo (”Den Tykke”) havde en gæld på 20.000 euro til sine fangevogtere. De menes at tilhøre en gruppe polske kriminelle, der opererer i Spanien.
Fire personer er anholdt, en tysker og tre polakker, og der er beslaglagt 7.000 euro, PC'er, mobiltelefoner, fire kilo hash og falske ID-kort.
Kan måske også interessere dig
Sådan ser partibosserne på valgresultatet i Aragón
For Sánchez betyder nederlaget, at han skal gentænke sin strategi, hvis han vil undgå en lignende nedsmeltning på nationalt plan.
Hårdt arbejde for lave lønninger: Så meget tjener ansatte i den spanske hotel- og restaurationsbranche
Bag det glade ″service-smil″ gemmer der sig ofte en ″mudret″ virkelighed med sort arbejde og overtid.
Med Ebbe Eastwood på eventyr i bjergene
Mange anbefalinger fra Amigos-eksperterne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















