Landsby evakueret
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 03/04/2013 - 09:52

Vejr og natur
Redningsmandskab har besluttet at evakuere en hel landsby i Badajoz, efter at floden Guadiana er gået over sine bredder.
Redningsmandskab har besluttet at evakuere en hel landsby i Badajoz, efter at floden Guadiana er gået over sine bredder.
De 600 indbyggere i Barbaño fik sent i aftes at vide, at de skulle forlade deres hjem på grund af overhængende fare for nye oversvømmelser i flere byer i Badajoz-Provinsen. Indbyggerne blev kørt af sted i 12 busser til nabolandsbyerne Montijo og Puebla de la Calzada.
Beboerne er blevet indkvarteret i sportsstadion i de to byer. Evakueringen skete klokken 23.30, efter at myndighederne besluttede at hæve beredskabet til Niveau 2. Vandstanden er steget kraftigt og truer nu med at oversvømme flere huse i Vegas Bajas, der ligger en hel kilometer fra flodens normale løb.
Men det er ikke kun Barbaño, der er i overhængende fare for at blive oversvømmet.
Processioner for sol
I Almendralejo og Balboa er der oprettet et nød-center, som står klar i tilfælde af evakueringer, og i Badajoz står flere gader allerede under vand.
Årsagen til oversvømmelserne er flere dages intens regn, som betyder, at beholdningen i vandreservoirerne er oppe på 100 procent, og visse steder har det endda været nødvendigt at åbne for sluserne for at mindske trykket på dæmningerne.
Mange steder er der vendt op og ned på, hvad der er normalt for vejret for denne årstid.
I den lille landsby Santa Amalia besluttede man i går at tage den lokale skytshelgen, San Isidro, ud på gaden i en procession for at bede om, at det skulle holde op med at regne. Det er den helt omvendte verden. Hidtil har borgerne hevet San Isidro frem til procession for at bede om mere nedbør til afgrøderne.
Se video
Kan måske også interessere dig
Flere blev dømt for vold i nære relationer sidste år
Over 39.000 mænd dømt i 2024, svarende til stigning på fem procent.
Stort slag mod narkotikahandel: 50 anholdt og tonsvis af kokain beslaglagt
VIDEO: Omfattende sagskompleks og rekordfangst.
Magiske og hyggelige julemarkeder og mange aktiviteter for alle målgrupper
December i Spanien byder på en helt særlig atmosfære.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.