Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Legaliserer ulovlige boliger

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 19/12/2011 - 12:36

Samfund og Politik


Den andalusiske regering vil lovliggøre hundredtusindvis af ulovlige boliger i Sydspanien. Det bekræfter formanden for den andalusiske regerin...

Den andalusiske regering vil lovliggøre hundredtusindvis af ulovlige boliger i Sydspanien. Det bekræfter formanden for den andalusiske regering, José Antonio Griñán.

Regeringen vil i begyndelsen af det nye år - formentlig den 10. januar - vedtage et dekret, som giver mulighed for lovliggørelse af de flere hundrede tusinder ulovlige boliger i Sydspanien.

 

I Málaga Provinsen menes antallet af ulovlige boliger at overstige 50.000. Alene i området øst for Málaga, La Axarquía, er der registreret 12.760 ulovligt opførte huse, men det reelle tal menes at være dobbelt så høj.

 

Stadig tid til fest

Griñán til "krummefest" i går

 

Den andalusiske regeringsleder deltog i går i den populære folkefest ”Fiesta de las Migas” i Torrox, som er en af de kommuner, der har det største antal ulovlige boliger. Griñán sagde til de fremmødte journalister, at der er tale om et yderst kompliceret dekret, som får vidtrækkende konsekvenser for hele regionen.

 

I La Axarquía ventes 11.000 af de i alt 12.760 ulovlige boliger at blive legaliseret, mens forholdene for 976 huse, som er opført inden for de seneste fire år, nu skal undersøges ”sag for sag”.

 

Der er 859 boliger i Málaga Provinsen, som er opført i såkaldt natur-beskyttede områder, og hvis ikke loven giver mulighed for en legalisering, skal de rives ned.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.