Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Legomand styrer lufthavn

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 30/03/2012 - 12:25

Rejser & oplevelser


Sædvanen tro kom Ryanair-bossen, Michael O´Leary, for sent til et pressemøde og lod det samlede pressekorps vente i 45 minutter. O´Leary er ...

Sædvanen tro kom Ryanair-bossen, Michael O´Leary, for sent til et pressemøde og lod det samlede pressekorps vente i 45 minutter. O´Leary er lykkelig for starten i Billund, men er også parat til at skride igen, hvis det bliver nødvendigt.

 

Ryanairs nye Billund-base er allerede 25 procent foran de planlagte salgsmål.

- Det er den bedst sælgende nye base nogensinde blandt Ryanairs samtlige 51 europæiske baselufthavne, afslørede Michael O´Leary ved gårsdagens pressemøde i Billund Lufthavn.


Den kontroversielle irske luftfarts-boss kom direkte fra Charleroi-lufthavnen i Belgien med sit eget 189-sæders Boeing 737-800 fly sammen med sin kommunikationschef Stephen McNamara.


En million passagerer

Michael O´Leary anslog, at Ryanair ville skaffe op mod en million passagerer til Billund lufthavn i løbet af i år. Går det godt med de to fly, der nu er stationeret fast i Billund, vil der ske en forøgelse med endnu et fly til næste år.


Ryanairs etablering af Billund som baselufthavn betyder, at lavprisselskabet vil tegne sig for en en tredjedel af samtlige passager i lufthavnen.


Lykkes det?

En konflikt lurer om hjørnet, som Spanien i Dag har skrevet om flere gange.


Fagforeningerne vil nemlig ikke acceptere, at det flypersonale – piloter og kabinepersonale – der nu skal bo i Danmark, ikke arbejder under dansk overenskomst.


Blandt andet har 3F truet med, at de ikke ville servicere Ryanairs fly med bagage, brændstof etc., hvis ikke det irske selskab indgår overenskomst med Flyvebranchens Personale Union, der forgæves har søgt at få Ryanair i tale.


Laver altid ballade

"Idéen med EU er blandt andet at sikre den frie bevægelighed af arbejdskraft samt varer og tjenesteydelser på tværs af grænserne," hvorfor jeg ikke umiddelbart forstår de danske fagforeningers holdning, sagde Michael O´Leary på pressemødet.


"Fagforeningerne laver altid ballade," konstaterede O´Leary.


Ryanair vil gå langt for at beholde basen i Billund, men aldrig så langt, at man vil indgå danske overenskomster. Der er ingen markeder, hvor Ryanair har indgået lokale overenskomster, hvorfor en aftale i Danmark vil kunne have en domino-effekt i resten af Europa.


Tak for hjælpen

"Hvis der bliver aktioner mod Ryanair, så vil vil trække vore to fly ud af basen," pointerede Michael O´Leary. Han understregede samtidig, at det ville være synd for Billund Lufthavn, der havde gjort et dygtigt arbejde og "vundet" basen foran lufthavne i Spanien, Italien og Polen, der også ønskede at tiltrække det irske lavprisflyselskab.


”Vi bekymrer os ikke om, hvad de danske fagforeninger gør. Hvis de ikke vil have op mod 8.000 job i regionen, så er det fint med os. Vi takker for den opmærksomhed, som fagforeningerne skaber for at sælge billetter til vores fly,” lød det ironisk fra gårsdagens gæst i Billund til Jyllands-Posten.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.