Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Livsfarlig forglemmelse

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 11/07/2013 - 10:00

Fly & trafik


Næsten halvdelen af alle forældre siger, at de mindst en gang har efterladt deres barn i bilen, lyder det advarende fra den spanske pædiatrif...

Næsten halvdelen af alle forældre siger, at de mindst en gang har efterladt deres barn i bilen, lyder det advarende fra den spanske pædiatriforening. Og det kan lynhurtigt ende fatalt.

 

Så sent som i sidste uge måtte politiet smadre vinduet på en bil og redde lille barn ud. Læs mere her

 

Formanden for gruppens Sikkerheds og forebyggelsesudvalg, Jordi Pou, siger, at når forglemmelsen sker om sommeren, er der en alvorlig risiko for at barnet får hedeslag, hvilket kan føre til multiorgansvigt forårsaget af den høje kropstemperatur. Det kan i værste fald medføre døden, og det går stærkere, end du måske tror.

 

Kan dø på to timer

Mange af disse forældre, der indrømmede, at de "glemte" at tage deres barn ud af bilen, siger, at de undertiden har ladet dem tilbage i bilen med vilje, når de bare lille skulle løbe et ærinde i fem minutter.

 

Men børns kropstemperatur stiger tre til fem gange hurtigere end hos voksne, da de kva størrelsen ikke så lige så mange væskereserver i kroppen. Børn på fire år og derunder er mest udsatte. De kan hurtigt komme til at lide af hypertermi, hvor kroppen så at sige nærmest koger indefra. Under 20 minutter i et for varmt miljø, kan hurtigt få fatale konsekvenser. Når hypertermi først er indtrådt, kan barnet dø inden for to timer.

 

Temperaturer inde biler kan stige med mellem 10 og 15 grader på ganske få minutter, når køretøjet holder stille. Åbne vinduer gør ingen forskel, da det reelt blot lukker ekstra varme ind. Selv en brise gennem vinduet vil ikke sænke temperaturen i tide.

 

Hvis et barn lider af hedeslag, anbefaler Dr. Pou at flytte barnet til et køligt sted, fjerne alt tøj og give dem et rehydrerende drink. Opløsningen kan købes på apoteket og består af glucose og salt. Bland det med kølig, men ikke iskoldt vand. Dup barnet med en kold, våd klud eller svamp, især på håndled og nakke, og bring dem så til lægen så hurtigt som muligt.

 

Hvis ikke overophedede børn får hjælp hurtigt, vil det meget hurtigt resultere i åndedrætsproblemer, advarer børnelæge.

 

Og venner – hvis du har en hund eller andre dyr, gælder samme regler! Efterlad aldrig noget levende i bilen.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.