Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

'Kannibal-narko' i omløb

Skrevet af , ons, 02/07/2014 - 01:00

Krimi og katastrofe


Dødsensfarligt narko cirkulerer blandt turisterne på spansk ferieø. Stoffet blev især berygtet, da en amerikaner spiste en anden mands ansig...

Dødsensfarligt narko cirkulerer blandt turisterne på spansk ferieø. Stoffet blev især berygtet, da en amerikaner spiste en anden mands ansigt, mens han var påvirket af stoffet - deraf kommer det makabre navn.

 

Politi og myndigheder på den spanske ferieø Ibiza er på jagt efter det farlige parti narko. Der er tale om stoffet methylenedioxypyrovalerone (MDPV) også kendt som ”kannibal narko”, som fremkalder ekstrem paranoia, psykoser, hallucinationer, depression og selvmordstanker.

 

Stoffet, som også kaldes Apocalipsis Zombi, minder om kokain og kan ryges ligesom marihuana, sniffes soom kokain eller sprøjtes direkte ind i blodet.

 

Kannibalen Ruby Eugene, som blev anholdt i Miami, USA, i 2012, efter han havde spist tre fjerdedele af en mands ansigt, menes at have været under indflydelse af stoffet. Eugene havde fortæret et øje, kinder og var godt i gang med næsen, da han blev set af en tilfældig forbipasserende, som med det samme tilkaldte politiet.

 

Voldsbølge på øerne

Det lokale narkopoliti i Ibiza beretter om en bølge af meget aggressiv vold på øen, som har stået på i flere dage. Politiet mener, at det farlige stof kan være årsagen.

 

Flere af de anholdte, som har været til behandling på skadestuen, havde taget stoffet, skriver El Mundo.

 

En af sygehjælperne på lægecentret Centro de Salud i San Antonio, Matilde Fernández, siger til Diario de Ibiza, at en af patienterne var ekstremt voldelig og bed og sparkede efter betjentene.

 

- Der måtte otte betjente til at holde ham, selv om han var i håndjern, siger hun.

 

Britiske unge amok med flasker

Der bliver hver aften indlagt fem eller seks personer med skader, efter at britiske unge har slået med flasker efter andre turister, oplyser kilder fra sundhedscentrets skadestue.

 

Bare indtagelse af fem milligram MDPV har en effekt, der varer helt op til en uge. Misbrugeren får en følelse af at være ”uden for sin krop” og tror, at alle omkring ham eller hende vil angribe. Stoffet gør også, at brugeren ikke føler smerte, heller ikke selv om det kommer fra alvorlig skade som et brækket ben.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.