Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Livstid kan nu betyde netop det

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 25/09/2013 - 01:00

Krimi og katastrofe


Livstidsdom betyder nu også fængsel resten af livet, efter nye tilføjelser til straffeloven. Stramningen er dog ikke populær hos landets dom...

Livstidsdom betyder nu også fængsel resten af livet, efter nye tilføjelser til straffeloven. Stramningen er dog ikke populær hos landets dommere.

 

En af lovene der er blevet strammet, er loven omkring seksuel mishandling af børn. Den seksuelle lavalder er blevet sat op fra 13 til 16, og det straffes med fængsel at fremvise seksuelt materiale til børn under den seksuelle lavalder. Besiddelse af børneporno også straffes med fængsel.

 

Dyremishandlere kan fængsles

Straffelovens tilføjelser hæver også straffen for dyremishandling. Hvis man skader eller mishandler et dyr, så dyrets helbred er i fare, udløser det en straf mellem tre og 12 måneders fængsel. Samtidig får man et til tre års forbud mod at eje eller arbejde med dyr.

 

Spanien har også ændret rammerne for, hvornår man kan straffes for at dele piratkopieret materiale. Før var det kun de, der aktivt kopierede og delte matieriale der kunne straffes. Nu er loven opdateret, så også de, der linker til piratkopieret materiale og tjener penge på det, kan straffes.

 

Det kan straffes med op til seks års fængsel at linke til piratkopierede film, serier eller musiknumre.

 

Der er også sket en stramning af betingelserne for fængselsstraffe. Dermed kan en livstidsstraf nu reel betyde fængsel resten af livet. En livstidsfange får dog revurderet sin situation løbende.

 

Kriminaliserer fredelige protester

En forening af spanske dommere har uddelt både ris og ros til de nye tilføjelser. Jueces para la Democracia, Dommere for Demokrati, mener, at af de nye lovformuleringer er ”for generelle og for vage” og ”får det til at se ud som om regeringen prøver at gøre noget, uden at gøre noget”.

 

De udtaler samtidig, at alt for mange ting er blevet kriminaliserede uden grund, blandt andet mange demonstrationsformer og andre fredelige protestformer.

 

Dommere for Demokrati har dog ikke kun kritik. De mener at de strammede regler mod piratkopiering på internettet er positive. 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.