Luften gået ud af bankerne
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 01/05/2012 - 12:19

Penge & Forbrug Samfund og Politik
Spanske banker er klar til at åbne for udlånshanerne, hvis regeringen ellers lover at sørge for, at de ”slipper af med de tungeste mursten
Spanske banker er klar til at åbne for udlånshanerne, hvis regeringen ellers lover at sørge for, at de ”slipper af med de tungeste mursten”.
Det fremgår af et møde sidste uge med den spanske centralbank.
Efter at bankerne gennem adskillige år tjente hurtige penge på risikabelt nybyggeri og boligfinansiering, vil de nu af med ”klodsen om benet”: De mange tusinde tomme boliger, der - trods en halvering af salgspriserne - fortsat venter på finde nye ejere, lammer bankerne. Ligesom tusinder af private boligejeres nødlidende lån.
Forvaltningsselskab
Regeringen bekræftede sidste uge, at Nationalbanken nu prøver at finde en udvej for, at landets banker kan afskrive tab på de mest nødlidende ejendomsprojekter og derved få balance i regnskaberne. Der er nævnt muligheden for, at murstens-låne placeres i et statsligt forvaltningsselskab.
Bankerne mener dog, at regeringens udspil om bank-sanering for godt 54 milliarder euro, ikke er nok. De bidrager hverken til at øge udlånene eller berolige markederne.
Tvivl om effekt
Investeringsbanken Goldman Sachs bar mere brænde på bålet, da en talsmand for den amerikanske storbank sidste uge sagde, at der var brug for yderligere 58 milliarder euro, fordi der ikke er udsigt til forbedring af den spanske økonomi, hvilket forværrer bankernes situation.
Analytikere sættes også spørgsmålstegn ved, om regeringens udspil er skruet sammen, så det reelt hjælper bankerne. Det ligger nemlig i regeringens planer, at bankerne skal stille store garantier for at slippe af med ”murstens-lånene”.
De nedgraderede banker
Oplysningerne kommer omtrent samtidig med, at kreditvurderingsinstituttet Standard & Poors i går nedgraderede sin rating af 16 spanske banker. Blandt dem Santander, Banesto, Santander Consumer, BBVA, Banco Sabadell, Bankinter, og Barclays.
Caixabank, Bankia og Banco Popular er sat på ”observationslisten”.
Nyheden kommer knap en uge efter at Standard & Poors nedgraderede Spaniens statsgæld med to karakterer.
Kan måske også interessere dig
Feijóo kræver at Sánchez ″overgiver sig til demokratiet″ og udskriver valg
Regeringens repræsentationskontor anslår, at mellem 45.000 og 50.000 deltog i PPs demonstration mod Sánchez.
Rekordår for lufttransporter af organdonationer i Spanien
Over 1.000 flyvninger i 2024 sikrede livreddende transplantationer.
Nyt gastronomisk ikon
WEEKEND: Madrid har fået noget nyt at lokke madglade folk med. Galería Canalejas' Food Hall er både smuk og fyldt med store gastronomiske oplevelser.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.