Málaga Metro forsinket
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 02/08/2011 - 11:42
Turisme
Selv om metroen er et af verdens mest præcise transportmidler, er det ikke sikkert den kommer til tiden. Besparelser på de offentlige budgette...
Selv om metroen er et af verdens mest præcise transportmidler, er det ikke sikkert den kommer til tiden. Besparelser på de offentlige budgetter har ført til uvished om, hvornår den nye Metro i Málaga kan tages i brug.
Nedskæringerne kommer til at ramme færdiggørelse af Metroens linie 1 og 2 helt ind til Málaga C.
Meget tyder på at vejarbejdet på strækningen langs La Carretera de Cádiz og ud til Universitetsparken i La Teatinos går fri af de nye besparelser, mens arbejdet med nye udgravninger under La Alameda, Plaza de la Marina, El Parque og området ved tyrefægterarenaen La Malagueta nu er udsat på ubestemt tid.

Plan over den kommende Metro
Ifølge formanden for offentlige arbejder, Josefina Cruz, kan besparelserne betyde at Metroens linie 1 og 2 i første omgang mødes på hovedbanegården Málaga-María Zambrano - uden at nå helt ind til Málaga Centrum.
Forslaget vil frem for alt være til gavn for de passagerer, der bor i tætbefolkede områder i Málaga Vest og samtidig sikre transport til Universitetsparken, Hospital Clinico og sportshallen Martín Carpena.
Hele strækningen mellem Universitetsparken, hovedbanegården og sportshallen Martín Carpena menes at være færdig til februar 2013, mens den første del af Metroens linje 2 mellem Martín Carpena og Héroe de Sostoa, og Metroens linje 1 mellem de to universitetsområder formentlig vil kunne tages i brug til november i år.
Kan måske også interessere dig
Fri adgang til Fish & Chips i Gibraltar - og hvad så nu?
Nu er det en realitet. Grænsen til Gibraltar er åben, og passagen er flydende.
Sådan skal du forholde dig, hvis en oversvømmelse overrasker dig i bilen
Mange har frsøgt ″lige at køre under en bro fordi, der sikkert ikke var så meget vand ...″
Tillykke til en lille perle, der bringer både fred, visdom og harmoni
Glædelig olivendag til både dig, mig og alle andre.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















