Madrid er den bedste - igen!
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 21/11/2022 - 09:35
Turisme
World Travel Awards har atter fremhævet den spanske hovedstad.
Den 29. udgave af World Travel Awards placerer Madrid som den førende destination til afholdelse af store begivenheder, og den spanske hovedstad vinder dermed foran destinationer som Paris, Dubai, Seoul og Las Vegas.
Det er fjerde år i træk, at Madrid vinder den kategori.
Det skriver Madrid rådhus i en pressemeddelelse.
Begrundelsen er, at Madrid er i stand til at møde arrangørernes behov, tilbyder kvalitet, professionalisme og innovation med inddragelse af aspekter som bæredygtighed og kulturarv.
På grund af aspekter som disse er Madrid blevet en populær destination for afholdelse af konferencer, hvilket fremgår af den seneste årsrapport "Global Meetings & Events Forecast", som er udarbejdet af American Express Meetings & Events. Hovedstaden fører ranglisten, som 580 branchefolk fra 23 lande har deltaget i, og er den mest efterspurgte by i Europa til at afholde arrangementer i 2023.
I år er Madrids såkaldte konference-turisme også blevet anerkendt ved World MICE Awards og Smart Stars Awards.
Hovedstaden modtog prisen "World's Leading Meetings & Conference Destination 2022" ved den 29. udgave af World Travel Awards, der blev afholdt i Oman i forrige uge.
Kan måske også interessere dig
Ikonisk bygning skal omdannes til eksklusivt hotel
Snart kan der bookes på Calle Mayor.
″Jeg vil skabe minder for livet″ - Día de la Inmaculada Concepción - Spanske mestre skifter farve - 13 spaniere på julebesøg i København
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Millioner af fortryllende kirsebærblomster gør verden til et eventyr
Idyllen hersker med blomstrende kirsebærtræer og landsbyidyl.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















