Madrid lammet
Skrevet af Pia Bruun, ons, 30/06/2010 - 09:48
Samfund og Politik
Metroen står stille, og der er umiddelbart ingen udsigt til en løsning på konflikten hos metroen i Madrid.
Metroen står stille, og der er umiddelbart ingen udsigt til en løsning på konflikten hos metroen i Madrid.
Arbejdsnedlæggelserne blandt metroens 7.500 ansatte fortsætter i dag, og det betyder, at omkring to millioner passagerer må tænke alternativt, når de skal rundt i byen. En stor del af indbyggerne måtte i går tage bilen, hvilket resulterede i massive trafikpropper på ringvej M-30 og flere steder i storbyens centrum.
Statsbanerne Renfe har lovet at indsætte ekstratog på nærbanen, og hovedstadens trafikselskab EMT vil også udvide antallet af busser på de mest belastede linjer. Hvis strejken fortsætter, vil metro-selskabet vil fra i morgen indsætte busser til at dække de samme ruter som metroen ellers normalt dækker.
Ansatte i metroen har nedlagt arbejdet i protest mod hovedstadsregionens beslutning om, at lade regeringens krav om en lønnedsættelse på fem procent gælde for selskabets personalegrupper. Metro-selskabet besluttede mandag at indstille samtlige linjer, efter at repræsentanter for fagbevægelsen havde afvist at overholde kravet om en minimumsservice på 50 procent. Et krav, som de mener er langt overdrevet.
Kan måske også interessere dig
Derfor gav regeringen opholdstilladelse til indvandrerne med ulovligt ophold i Spanien
Læs også, hvor mange immigranter der benyttede sig af tilbuddet.
Boligrenten ligger i Trumps hænder
Ny stigning i Euribor: Hvad betyder spændingerne mellem USA og Iran for dit spanske boliglån?
Turen fortsætter i smukke Baztán, der byder på lidt af hvert
Heksekunst, grotter og lækker mad.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















