Mallorca trækker mest sex-turisme
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 06/08/2014 - 01:00
Turisme
Spanien prøver nu på at dysse ned på de mange sexskandaler, som i de seneste uger har ramt ferieparadiset Magaluf på Mallorca.
Spanien prøver nu på at dysse ned på de mange sexskandaler, som i de seneste uger har ramt ferieparadiset Magaluf på Mallorca.
Barer og natklubber er blevet afsløret i at lokke festglade unge med sex-aktiviteter og billig sprut, og det er uheldigt, mener de lokale turistmyndigheder.
Omkring 85 procent af de besøgende på Magaluf kommer fra Storbritannien og Irland, og det er dem, der går efter billige drinks og sex på barerne.
Butikker er begyndt at sælge souvenir T-shirts med slagordet "On it till we vomit” (På den til vi kaster op). Men det er ikke faldet i god jord. De lokale myndigheder vil hellere tiltrække et købedygtigt voksent publikum og prøver nu at tøjle de værste narrestreger med nye regler.
Unge går efter sex-ferie
Kun iført undertøj og englevinger vrikkede tre unge kvinder med hofterne i håbet om at lokke kunder ind på en af de mange natklubber i Magaluf.
- Alle ved, at Magaluf er druk og fest, siger Bruce Stenning, en 18-årig fyr fra London, der kom til Mallorca med fem venner.
Magaluf toppede overskrifterne verden rundt, efter at der sidste måned blev offentliggjort en video, der viser en ung kvinde i færd med at udføre oralsex på 24 mænd på dansegulvet på Playhouse, der er en af de lokale natklubber i Punta Ballena.
Lokale medier rapporterede, at natklubben havde lavet en konkurrence, som tilbød gratis drinks til den kvinde, der kunne gennemført oralsex på flest mænd på kortest tid.
Efter skandalen har de lokale myndigheder beordret Playhouse lukket i et år.
Kan måske også interessere dig
Turisterne strømmer til Spanien og bruger flere penge end nogensinde
Rekordstart på 2026, der kan ende med at sætte historisk rekord.
Nye ITV-regler: Slut med ″6-måneders fælden″ for campere i Spanien
Ændringerne har stor betydning for alle, der ejer en autocamper eller en ombygget-van (kassevogn) i Spanien,
Chokoladeparadis i Andalusien: Oplev julestemningen i Rute
Et sødt stop på vejen for feinschmeckere og andre livsnydere.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.

















