Mandariner eller druer?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 31/12/2013 - 01:00
Turisme
Hvorfor spiser vi ikke appelsiner eller mandariner i stedet for druer, når klokken slår midnat i aften?
Hvorfor spiser vi ikke appelsiner eller mandariner i stedet for druer, når klokken slår midnat i aften?
Det spørgsmål kan Spaniens kongefamilie nu få lov at tænke lidt over, efter at en appelsinproducent fra Castellón i Valencia Regionen har sendt en nytårsgave til kongepaladset: en pose med tolv lykke-appelsinbåde.
Der sker samtidig med, at landets vindrueproducenter sender tonsvis af druer ud til supermarkederne for at dække efterspørgslen på de berømte 12 lykkedruer.
Men traditionen med de 12 lykkedruer får nu altså konkurrence fra appelsinproducenterne i den nordlige del af regionen, og salget af lykkedruer rapporteres i år at være gået ned med 12 procent.
Formand for landbrugsudvalget i Castellón, Gonzalo Romero, bakker op om appelsinproducenternes initiativ, som, han mener, er mindst lige så godt som drue-løsningen.
Folk er med
Flere hoteller og restauranter i Castellón har nu taget forslaget til sig og har byttet druerne ud med mandariner, som bliver pillet lagt i små fine pakker med 12 i hver. Idéen er, at der spises en båd til hvert af de 12 klokkeslag, ligesom det er tilfældet med lykkedruerne.
Indbyggerne i Castellón støtter også forslaget om lykke-mandarinerne.
- Vi støtter selvfølgelig vores lokale produktion, siger en af de interviewede til TV-stationen La Sexta.
Men uanset om man vælger det ene eller det andet, er det vigtigste ikke at få druerne eller appelsinerne galt i halsen, og vi kan derfor anbefale, at du fjerner stenene, inden du hopper ind i det nye år.
Kan måske også interessere dig
Våd bytur endte i 40-års fingerfletteri med rejse-ikon
Spanien i Dag har mødt Spies-direktør Jan Vendelbo.
Glædelig overraskelse i kassen - Styr på reglerne for el-løbehjul? - Rutefly skal give charterarrangør boom i Spanien
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Spanien Rundt med Kate & Peter (12)
Velkommen til 12. del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist fra Presa del Embalse de Cíjara.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















