Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mango vil have bløde kurver

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 30/01/2014 - 09:29

Kunst & kultur


Det spanske modefirma Mango vil have flere bløde kurver og har nu lanceret en helt ny tøjlinje, ”Violeta by Mango”, som netop er blevet pr...

Det spanske modefirma Mango vil have flere bløde kurver og har nu lanceret en helt ny tøjlinje, ”Violeta by Mango”, som netop er blevet præsenteret på modemessen i Barcelona.

 

Mangos nye serie til store piger går op til størrelse 52, med i alt ni forskellige linjer.

 

Tøj skal repræsentere krise

Mangos stil indeholder referencer fra 90'erne og er ”minimalistisk med sans for detaljer”. Tøjet skal reflektere ”tidens krise, individualisme og enkelhed”, skriver lainformacion.com.

 

Messen, hvor serien bliver præsenteret, 080 Barcelona Fashion, afholdes i El Born med deltagelse af mere end 650 personer fra den internationale modeindustri.

 

Blandt de deltagende modeller er 18-årige Ireland Baldwin, datter af Kim Basinger og Alec Baldwin, og den brasilianske topmodel Alessandra Ambrosio, der er ”engel” for Victoria's Secret og kendt fra opvisninger fra Prada, Chanel og Oscar de la Renta.


 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.