Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Masse-evakuering på vulkanø

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 12/10/2011 - 10:01

Krimi og katastrofe


Den sydlige del af den lille Canariske ø El Hierro blev i går sat i højeste beredskab for første gang i nyere tid. Et nyt jordskælv tirsdag...

Den sydlige del af den lille Canariske ø El Hierro blev i går sat i højeste beredskab for første gang i nyere tid. Et nyt jordskælv tirsdag eftermiddag fik myndighederne til at gå i aktion og evakuere godt 500 turister og indbyggere.

 

Tysk kvinde nægtede evakuering

Indbyggere venter på at blive evakueret

 

Evakueringerne er foregået helt uden problemer, oplyser myndighederne, bortset fra en enkelt udlænding. En ældre tysk kvinde nægtede pure at forlade sit hjem. Kvinden er alvorligt syg. Hun vil ikke lade sig evakuere, for hun vil hellere dø midt i et jordskælv nu, end om nogle måneder i en hospitalsseng, oplyser El Pinars borgmester, Juan Padrón.

 

En militær-ambulance kom med færge til øen i går og blev brugt til evakueringen

 

Kilder inden for Guardia Civil siger, at man har muligheden for at tvinge folk til at forlade området i den slags situationer. Det er endnu uklart, hvorvidt det alligevel lykkedes at overtale kvinden til at blive evakueret.

 

Hovedparten af indbyggerne i La Restinga, der ligger nærmest jordskælvscentret, er blevet evakueret til hovedstaden Valverde, hvor de nu afventer besked om, hvad der skal ske.

 

Bevæger sig mod kysten og mod overfladen

Havbrunden er tydeligvis i oprør. Giftige gasser slipper ud og dræber fiskene i området

 

Nye undersøgelser viser, at rystelserne nu rykker nærmere kysterne, og at de foregår tættere på jordens overflade, end tidligere. Der er større fare, hvis udbruddene sker i områder, hvor der ikke er så dybt vand, for det giver større eksplosiv kraft, siger formanden for det canariske sikkerhedsråd, Juan Manuel Santana. Han forsøger at tale sutiationen ned, så man undgår panik og kalder evakueringerne for en lille sikkerhedsforanstaltning.

 

- Vi har foretaget nogle præventive flytninger, sager Santana på et pressemøde i går.

 

La Restinga har 547 indbyggere og er den by, der ligger nærmest jordskælvet i går, der fandt sted få kilometer fra kysten i 1000 meters dybde.

 

Voldsom stigning i aktivitet

Voldsom stigning i aktiviteten siden juli

 

Siden juli er der registreret næsten 10.000 jordskælv på El Hierro, hvoraf det kraftigste fandt sted lørdag aften. Det blev målt til 4,3 på Richterskalaen og kunne mærkes overalt på den lille ø, men førte ikke til nogen skader.

 

El Hierro er den mindste i ø-gruppen, men ikke desto mindre er der 900 vulkaner på øen. De 300 af dem er dog fuldstændig overdækket af tidligere tiders udbrud.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.