Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Masseslagsmål ombord i fly

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 07/02/2011 - 12:55

Rejser & oplevelser


20 unge blev lørdag arresteret og mere end 100 passagerer blev smidt af flyet på en flyvning med Ryanair fra Lanzarote til Charleroi lufthavne...

20 unge blev lørdag arresteret og mere end 100 passagerer blev smidt af flyet på en flyvning med Ryanair fra Lanzarote til Charleroi lufthavnen i Bruxelles.

Der var opstået en kraftig diskussion mellem kabinepersonalet og en af flyets passagerer om betaling af 40 euro i ekstra bagageafgift.

Diskussionen udviklede sig på et tidspunkt til slagsmål, og besætningen besluttede derfor at tilkalde politiet. Der skulle 20 civilbetjente til for at genoprette roen.

Optrinnet skete netop, som flyet skulle til at lette fra Guacimeta-flyvepladsen på Lanzarote.

Årsagen til uenigheden med personalet skyldes at hen ved 100 unge belgiske turister nægtede at efterkomme besætningens instrukser om at betale et gebyr for ekstra bagage, skriver Ryanair på sin hjemmeside.

 

Hele flyet tømt

Lanzarote politiet krævede, at hele flyet skulle losses, og at hver passager blev identificeret.

Efter at dele af de unge satte sig til modværge, besluttede politiet af sikkerhedsmæssige årsager, at hele gruppen blev nægtet rejse. 20 unge blev anholdt og taget med på stationerne.

Ryanair undskylder overfor for de 66 resterende passagerer, der fik lidt over tre timer forsinkelse i deres afrejse.

De 20 unge, der blev arresteret, fik med bistand fra den belgiske ambassade lov til at komme hjem igen i løbet af søndagen.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.