Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mest og mindst korrupt

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 25/01/2022 - 10:00

Samfund og Politik

SAMFUND: Danmark er det land i verden, der er mindst korrupt, mens det står mere sløjt til i Spanien.

For fjerde år i træk kan Danmark blære sig med at være det land, som opfattes som klodens mindst korrupte. Denne gang deler Danmark dog tronen med Finland og New Zealand.

Det er resultatet af den årlige undersøgelse fra den tyske antikorruptionsorganisation 'Transparency International', der igen har set på korruptionsniveauet i 180 lande.

Det skal dog nævnes, at analysen er funderet i udtalelser fra udenlandske eksperter, erhvervsledere og forskere og deres subjektive opfattelse af, hvor korrupt et lands offentlige sektor er. Det er altså ikke decideret funderet i noget målbart datamateriale.

Norge, Sverige og Singapore deler fjerdepladsen, mens Schweitz, Holland, Luxembourg og Tyskland færdiggør Top 10.

For at finde Spanien, skal vi helt ned på plads nummer 34, og det er faktisk en lille forværring fra sidste gangs plads nummer 33.

Der er dog alligevel trods alt et stykke ned til bundskraberne. I den helt anden ende af skalaen finder vi nemlig Somaliland, Syrien og Sydsudan.

Find mange flere informationer her

Ambitionen er at stoppe korruptionen

'Transparency International' har i forbindelse med offentliggørelsen af den årlige oversigt sendt advarsler til mange lande.

Organisationens vision er en verden, hvor regering, politik, erhverv, det civile samfund og borgernes dagligliv er fri for korruption.

Transparency International blev stiftet i 1993 af en lille gruppe mennesker. I 2012 var gruppen repræsenteret i flere end 100 lande og i dag altså i 180.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.