Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Milliardær køber Valencia C.F.

Skrevet af , man, 19/05/2014 - 10:22

Sport & hobby


Fodboldklubben Valencia CF er blevet købt af en stenrig milliardær fra Singapore. Rigmanden, Peter Lim, har købt 70,4 procent af aktierne i d...

Fodboldklubben Valencia CF er blevet købt af en stenrig milliardær fra Singapore. Rigmanden, Peter Lim, har købt 70,4 procent af aktierne i den skrantende klub fra Spaniens bedste række for 100 millioner euro.

 

Valencia C.F. 's aktionærer stemte enstemmigt for et tilbud fra Lims selskab, Meriton, frem for andre tilbud fra internationale investorer.

 

Aftalen forpligter Lim til at investere yderligere 300 millioner euro i klubben, hvor 60 millioner euro skal stilles til rådighed med det samme for at styrke holdet forud for næste sæson.

 

Nyt stadion skal være færdigt

Meritons køb omfatter en forpligtelse til at få det nye fodboldstadion færdig inden klubbens jubilæum i marts 2019.

 

Lim er en succesrig reklame-forretningsmand og storinvestor. I juli 2010 anslog Forbes Magazine, at Lim var den ottende rigeste i Singapore med en anslået nettoformue på 1,6 milliarder dollar.

 

Blandt verdens rigeste

I marts samme år blev han nævnt blandt verdens 655 rigeste milliardærer med en anslået formue på 1,5 milliarder dollar.

 

Uover at være en ivrig tilhænger af Singapores fodboldklub ejer Lim en serie af Manchester United-barer og klubber i Asien. Han bød på overtagelsen af Liverpool FC i 2010 for at udvide engelsk fodbold som brand i Asien.

 

Han har tidligere været forbundet med købstilbud på Glasgow Rangers, Middlesbrough FC i England og AC Milan i Italien.

 

Klub i krise

Valencia CF har normalt hørt til blandt toppen af spansk fodbold. For bare to sæsoner siden sluttede klubben nummer tre i ligaen efter de to giganter Real Madrid og FC Barcelona.

 

I den netop afsluttede sæson i år, blev det kun til en ottendeplads.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.