Ministervagt kvæster journalist
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 11/03/2013 - 11:41
Samfund og Politik
Usædvanligt hårdhændede sikkerhedsvagter brækkede en knogle på en kvindelig reporter fra TV-stationen Antena 3, da hun dækkede begivenhede...
Usædvanligt hårdhændede sikkerhedsvagter brækkede en knogle på en kvindelig reporter fra TV-stationen Antena 3, da hun dækkede begivenheder i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag, den 8. marts.
Soledad Arroyo deltog sammen med en gruppe journalist-kolleger i et arrangement på Museo Reina Sofía i Madrid, hvor blandt andet Spaniens Sundhedsminister, Ana Mato, også var til stede.
Sundhedsministerens forhold til pressen har længe været ret anspændt, og der skulle åbenbart ikke meget til, før sikkerhedsvagterne greb ind.
Da Arroyo nærmede sig ministeren med sin optager, tog en af sikkerhedsvagterne så hårdt fat i hende, at journalisten fik et brud på en knogle i hånden. Hun måtte efterfølgende en tur på skadestuen og er blevet sygemeldt i tre uger. Soledad Arroyo fortæller bagefter på Twitter, at hun føler sig ret ”indigneret” hændelsen.
Kilder ved Sundhedsministeriet fortæller til Servimedia, at ministeren bagefter ringede til den tilskadekomne journalist og sagde undskyld for vagtens hårdhændede adfærd.
Kan måske også interessere dig
Historisk tale og historiske medlemmer af Kongressen og Senatet
Historisk tale fordi det var første gang, En pave talte i Kongressen. Historiske medlemmer fordi jeg aldrig tidligere har set dem alle stå op og klappe.
ECB i historisk rente-dilemma
Frygten for 2011-fejlen spøger midt i ny økonomisk krise, der kan være afgørende for boligejere i Spanien.
Ávila – en guide til store oplevelser
Den smukke middelalderby, omgivet af imponerende bymure, er en perle med en rig katolsk arv og charmerende gader.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















