Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mirakel-pige

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 08/01/2013 - 11:00

Krimi og katastrofe


Miraklernes tid er ikke ovre endnu. 25-årig engelsk model, der styrtede 25 meter ned fra balkonen på sit hotelværelse, kan nu gå igen.

Miraklernes tid er ikke ovre endnu. 25-årig engelsk model, der styrtede 25 meter ned fra balkonen på sit hotelværelse, kan nu gå igen.

 

Chantelle Serginson fra Middlesbrough fik en hjerneblødning, en brækket kæbe og flere knoglebrud, da hun i maj sidste år røg ned fra 6. sal på Hotel Marina Barracuda på Mallorca. Chantalle stod ude på balkonen og var ved at ryste en edderkop ud af sin kuffert, da hun fik overbalance og styrtede de mange meter ned.

 

 

Hulkede af glæde

Lægerne fortalte hende dengang, at hun var heldig overhovedet at være i live, men at hun ikke skulle forvente at komme til at gå igen efter dødsfaldet. Men det ville den unge kvinde ikke høre tale om og gik i gang med at træne sine sønderknuste ben op igen. Bare fire-en-halv måned efter den forfærdelige ulykke, der kunne have slået hende hende ihjel, tog hun sine første spæde skridt.

 

- Jeg er gået fra kørestol til rollator til krykker, fortalte hun dengang glædesstrålende.

 

- Den første gang min fod rørte gulvet hulkede jeg af glæde. Nu kan jeg gå i butikker, selv om jeg nogle gange har brug for hjælp til at komme tilbage igen, fortæller hun.

 

Fremtiden

Chantalle havde en drøm om at blive professionel danser, men i dag sætter hun pris på bare at kunne gå igen. Danseplanerne er lagt på hylden, og nu har hun i stedet en drøm om at uddanne sig til støttepædagog for personer, der ikke kan gå. Og det lyder da som om, at det lige er sagen for den hårdtprøvede model.

 

- Jeg må ikke overdrive, og jeg får stadig medicin, men jeg kan se lyset for enden af tunnelen, siger hun.

 

Under operationen efter det halsbrækkende styrt fik hun indsat metalstænger og stifter i sine ben og hofter og metalplader i kæben. Hun afventer at få fjernet en af metalstængerne fra hendes venstre ben, og på et tidspunkt få en knæoperation.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.