Mor druknet, mens børn så til
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 18/07/2012 - 10:01
Krimi og katastrofe
37-årig svensk kvinde druknede i går, mens hun badede i havet med sine to børn ved Playa de La Cala de Finestrat i Alicante. Tragedien skete ...
37-årig svensk kvinde druknede i går, mens hun badede i havet med sine to børn ved Playa de La Cala de Finestrat i Alicante. Tragedien skete tirsdag eftermiddag klokken 14:45.
Kvinden kommer oprindeligt fra Libanon, men var på miniferie i området - angiveligt i Benidorm.
Skreg på hjælp
Kilder fra myndighederne fortæller, at kvinden var ude at bade med sine to børn, da de pludselig kom i nød. Hun råbte efter hjælp, og tre livreddere og adskillige andre strandgæster forsøgte af komme den lille familie til hjælp, men moderen sendte dem alle i retning af hendes to mindreårige børn.
Børnene blev reddet ind til land i live, mens kvinden var bevidstløs, da hun blev bjerget i land. Efter 40 minutters forgæves genoplivningsforsøg erklærede redningsfolkene kvinden for død.
Kvinden skal nu obduceres.
Flere kilder ved kommunen har indikeret, at der var gult flag oppe, da ulykken skete. Gult flag advarer badene om at være ekstra opmærksomme som eksempelvis ved høje bølger. Dog er det først ved rødt flag, at der er tale om badeforbud.
Kan måske også interessere dig
Se det, der interesserede spanierne mest i år
Se spejlet af det spanske samfund og de emner, der har domineret kaffepauserne og avisforsiderne i 2025.
Jeg kunne ikke lade være med at være lidt fræk og mange grin gav det da også
WEEKEND: Lige pludselig var jeg på Gran Canaria hos kusinen - det er ikke hende på billedet...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















