Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mordsigtet far tilbage på formodet gerningssted

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 03/11/2011 - 12:09

Krimi og katastrofe


Den mordsigtede far til de to forsvundne børn fra Córdoba blev i morges ført ud af Alcolea-fængslet i Córdoba, hvor han har siddet varetæg...

Den mordsigtede far til de to forsvundne børn fra Córdoba blev i morges ført ud af Alcolea-fængslet i Córdoba, hvor han har siddet varetægtsfængslet i 10 dage.

 

José Bretón blev ved 6-tiden hentet af politiet i morges og ført til bedsteforældrenes grund i Finca de Las Quemadillas. Det var herfra, at faren den 8. oktober anmeldte sine børns forsvinden fra en legeplads i Córdoba Centrum.

 

Overvågningskameraer har vist billeder af faderen, hvor han er alene ved legepladsen, og ikke på det tidspunkt, hvor han selv ringede ind og sagde, at børnene var forsvundet.

 

Hvor er Ruth og José?

 

Politiet er fortsat overbevist om, at Bretón familiegård med omkringliggende grund udgør en afgørende brik i opklaringen af sagen om de to børns forsvinden.

 

José Bretón, som er sigtet for ulovlige tilbageholden af sine børn, blev varetægtsfængslet den 21. oktober. Selvom han nægter sig skyldig, og der endnu ikke er fundet afgørende beviser mod ham, mener politiet ikke, at der er grund til at løslade manden.

 

José Bretóns forsvarer krævede sidste uge, at hans klient blev løsladt på grund af manglende beviser.

 

Bretón, der betegnes som en 'oplagt selvmordskandidat', har klaget over, at han er under konstant overvågning i fængslet.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.