Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mordsigtet far tilstår

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 25/10/2011 - 12:30

Krimi og katastrofe


Chokerende udvikling i sagen om de forsvundne småbørn fra Córdoba. Den mordsigtede far sagde allerede søndag, at det var ham, der havde beg

Chokerende udvikling i sagen om de forsvundne småbørn fra Córdoba. Den mordsigtede far sagde allerede søndag, at det var ham, der havde begået forbrydelsen.

 

- Jeg er den ansvarlige, men jeg er ikke klar til sige det endnu. I morgen fortæller jeg alt, sagde José Bretón til en af de betjente, der fulgte med ham under ransagningen af familiens landejendom i Córdoba.

 

Bretón har lige siden børnenes forsvinden den 8. oktober ellers sagt, at han ikke kender noget til sagen. Men søndag den 16. oktober tilstod den mordsigtede altså, at han var ansvarlig for, hvad der så end er sket.

 

Tilståelsen skete til nogle af de betjente, som gennem flere dage havde efterforsket sagen. Men Bretón sagde altså samtidig, at han ikke var klar til at afgive en formel tilståelse over en dommer.

 

- Jeg skal først snakke med min søster, sagde Bretón.

 

Ifølge magasinet Interview fik den mordsigtede lov til at tale med sin familie, men der kom ikke afgørende nyt ud fra samtalerne, og der er ingen officielle meddelelser om, at Bretón skulle have tilstået endeligt.

 

Bretón er tidligere militærmænd og blev som 18-årig udstationeret i det tidligere Jugoslavien i forbindelse med borgerkrigen i Bosnien-Herzegovina. Han var efterfølgende i behandling for depression og psykisk uligevægt, fremgår det af oplysninger i ugemagasinet Interview.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.