Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Næsten 700.000 usolgte boliger

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 06/07/2011 - 11:41

Bolig


Antallet af nye usolgte boliger i Spanien er fortsat uhyggeligt høj. Selvom der er tale om et beskedent fald på 0,08 procent i forhold til år...

Antallet af nye usolgte boliger i Spanien er fortsat uhyggeligt høj. Selvom der er tale om et beskedent fald på 0,08 procent i forhold til året før, så var der ved udgangen af 2010 helt præcist 687.527 nyopførte boliger, der endnu ikke havde fundet sin ejer.

 

Oplysningerne kommer fra Udviklingsministeriet, Ministerio de Fomento.

Selvom faldet var minimalt i 2010, er der dog tale om det første fald siden 2005, hvor der ”kun” var 195.184 nyopførte boliger til salg.

 

Tallene omhandler alene de nyopførte boliger og altså ikke boliger til salg på brugthusmarkedet.

 

Forskelligt i landet

I tre selvstyrende regioner er antallet faldet: Extremadura, Cantabrien og Navarra. I tre andre: Valencia, Andalusien og Catalunien er antallet af usolgte boliger steget.

 

I Málaga Provinsen ser det faktisk ikke så skidt ud. Her var der ved udgangen af 2010 21.443 usolgte nye boliger, og det svarer til et fald på 5,4 procent eller 1.200 færre end året før.

Trods faldet ligger Málaga Provinsen dog stadig på top-10 listen over provinser med flest usolgte boliger.

Det gør Almería Provinsen også, hvor antallet er endnu højere.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.