Når smil, glæde og tryghed ændres til tragedie på sekunder

Nej, jeg kunne ikke holde tårerne tilbage, da jeg læste om togkatastrofen i Córdoba.

Det var i marts 2024, jeg tog på tur til Madrid med Patricia og Andrea, og forventningerne var høje. Ikke mindst Andreas til turen med AVE-højhastighedstoget. Vi hyggede os meget på turen, og fik også en forfriskning i cafeteria-vognen.

Jeg tror, at jeg ikke har svært ved at forestille mig, hvordan jeg ville reagere, hvis der pludselig var kommet et kæmpebrag, at vores togvogn væltede om på siden og, at jeg efter 20 sekunder fandt Patricia og Andrea døde eller hårdt sårede foran mig …

Eller at forestille mig, at ulykken var fundet sted på et øde sted, hvor der ikke var tilkørselsforhold for redningsmandskab.

De menneskelige tragedier i forbindelse med Córdoba-ulykken er af et omfang, som ingen hverken kan rumme eller forstå. Chockene, skrigene, panikken, sorgen, ubehjælpsomheden og afmagten.

Vi kom godt til Madrid og ligeledes tilbage til Málaga

Tilbageturen var dog lidt underlig, da toget næsten stoppede - eller kørte meget langsomt - hvert andet øjeblik. På vores mobiler fik vi besked om, at der var uregelmæssigheder på elnettet.

Men ærligt, så føler man sig ikke helt tryg i sådanne situationer.

Og hvad egentlig med de skinner, togene kører på. Er de overvågede, og hvad hvis en eller anden galning laver fikumdik med dem?

Den senest alvorlige ulykke nær Barcelona tirsdag aften konsoliderede ikke ligefrem trygheden ...

Eller de to efterfølgende i henholdsvis Galicia og Murcia.

Det fik mig til at undersøge lidt mere om sikkerheden på sporene.

Sikkerheden

Hvordan ved et tog, om der er en forhindring på den strækning, det skal køre på? I Spanien, ligesom i resten af Europa, er jernbanesikkerheden baseret på en kombination af teknologi, signaler og menneskelig kontrol.

Det grundlæggende element er det såkaldte 'sporkredsløb'. Skinnerne er opdelt i sektioner og fungerer som et elektrisk kredsløb. Når der ikke er noget tog, flyder strømmen normalt, og systemet tolker det som, at sporet er frit. Så snart et tog kører ind på en sektion, forbinder metalhjulene de to skinner, hvilket "slutter" kredsløbet og automatisk giver besked om, at strækningen er optaget. Hvis systemet opdager en uregelmæssighed – for eksempel et brud på skinnen, måske ved sabotage – tolker det strækningen som "optaget".

Udover sporkredsløb findes der akseltællere, som er meget udbredte på moderne linjer. Disse enheder tæller nøjagtigt, hvor mange aksler der kører ind i og ud af en sektion. Kun hvis tallene stemmer overens, bekræfter systemet, at sporet er frit.

Al denne information sendes til Adifs kontrolcentre, hvor operatører overvåger trafikken i realtid og kan stoppe togene, hvis de opdager hændelser.

Adif kontrolcenter

Flere tanker

Det virker jo som om at sikkerheden er ret stor, så det næste jeg tænkte på var, hvor mange gange sikkerheden kunne have svigtet siden århundredeskiftet. Jeg bad Charlie om at lave en oversigt over togulykker i Spanien med dødelig udgang siden år 2000:

Listen inkluderer de mest markante ulykker med passagerer. Mindre hændelser ved jernbaneoverskæringer, hvor personbiler er involveret, er udeladt for overskuelighedens skyld.

Ulykken ved Angrois (Santiago de Compostela) i 2013 var et tragisk vendepunkt for spansk jernbanesikkerhed. Toget kørte ind i et skarpt sving med 179 km/t, hvor grænsen var 80 km/t, og det afslørede det kritiske huller i systemet – særligt i overgangen mellem højhastighedsstrækninger og det konventionelle net. Det gav anledning til en række nye og væsentlige sikkerhedsforanstaltninger.

Jeg gav dog ikke Charlie fred, for jeg ville gerne have et forståeligt tal for, hvor stor risikoen er ved at køre i de spanske tog.

Og det fik jeg!

(Informationen herfra - også om sammenligningen mellem tog, fly og bil - er for beholdt vores Amigos)