Påvirket bilist majer gæster ned
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 07/03/2022 - 11:12
Krimi og katastrofe
ULYKKE: En bilist påvirket af stoffer pløjede i går direkte ind på en terrasse i Castellón. Syv blev kvæstet, heraf to alvorligt.
I går mistede en bilist herredømmet over sin bil i Castellón de la Plana.
Han kørte direkte ind på udendørsområdet foran en restaurant og kvæstede syv personer, hvoraf de to kom alvorligt til skade.
Ulykken skete omkring klokken 12:00, da manden kom kørende ad Calle Ribelles, kørte op på terrassen og majede syv personer over.
To af de tilskadekomne har muligvis brud på ribben og flere andre kvæstelser, og fire af de syv tilskadekomne måtte til behandlind på hospitalet.
Den 35-årige fører af køretøjet testede efterfølgende positiv for både THC og metamfetamin.
I betragtning af de omfattende personskader og kørsel i påvirket tilstand har Castellós lokalpoliti anholdt føreren, som er blevet varetægtsfængslet i afventning af retssagen.
Det kommunale brandvæsen fjernede efterfølgende den metalkonstruktion af terrassen, der var blevet indlejret i det havarerede køretøj, og oprydning på vejen, da flere dele af terrassen og bilen var blevet spredt rundt omkring.
Kan måske også interessere dig
ECB i historisk rente-dilemma
Frygten for 2011-fejlen spøger midt i ny økonomisk krise, der kan være afgørende for boligejere i Spanien.
Fra hvidvinens hjerte til skinkernes hovedstad
Værs'go: Du kan vælge at tage hele ruten eller plukke i de steder, der interesserer dig mest ...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















