Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Navneskift reddede pædofil et stykke tid

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 11/02/2011 - 12:59

Krimi og katastrofe


En efterlyst britisk pædofil nåede at skifte navn fire gange, inden han blev anholdt af spansk politi.

En efterlyst britisk pædofil nåede at skifte navn fire gange, inden han blev anholdt af spansk politi.

Manden er eftersøgt af de britiske myndigheder for pædofili. Han blev i 1994 idømt 16 års fængsel for pædofili og børneporno, men det lykkedes ham i 2004 at stikke af til Spanien og ændre sit navn under henvisning til, at det var for svært at udtale i Spanien.

 

"Det er en hemmelighed"

Første anmeldelse af mandens adfærd i Spanien kom i august 2004, da ejeren af en Ciber-café i Benalmádena advarede moderen til en fire-årig pige om britens opførsel.

Manden havde flere gange taget den fireårige med 'ud på en tur' under påskud af, at de skulle besøge hans bedsteforældre.

Da moren spurgte sin datter om, hvad de havde lavet på turen, svarede pigen, at det var en hemmelighed, men at manden havde taget billeder af hende uden tøj på.

Derefter blev sagen overdraget til politiet, og manden blev anholdt og dømt for pædofili.

 

Nu i spansk fængsel

Under anholdelsen blev der beslaglagt CD'er og 400 nøgenfotos af mindreårige piger.

Efter løsladelsen flyttede manden til Lloret del Mar, hvor han også blev anmeldt for omgang med mindreårige børn.

Der blev udstedt en international arrestordre på briten, som blev anholdt i London den 14. oktober 2008.

Han blev dog først overført til provinsfængslet i Málaga for tre måneder siden, hvor han nu skal afsone en ny fængselsdom.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.