Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Norwegian-strejke kan ramme SAS

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 25/04/2012 - 11:21

Rejser & oplevelser


Om Norwegian-piloterne går i strejke eller ej er endnu uvist. Næste skridt er et møde i arbejdsretten den 22. maj. Samtidig er der kommet nye...

Om Norwegian-piloterne går i strejke eller ej er endnu uvist. Næste skridt er et møde i arbejdsretten den 22. maj. Samtidig er der kommet nye trusler i luften, der kan betyde, at også SAS og Widerøe kan blive berørt.


Der er de norske pilotfaggrupper, der truer med sympatistrejker mod både SAS og Widerøe, hvis det ender med, at Norwegian-piloterne indleder strejke.


De to norske pilotforeninger, Norsk Pilotforening og Parat er nemlig blevet enige om at støtte piloterne i Norwegian.

 

Solidariske

”Norwegian-piloter er ikke alene. Deres kamp handler i virkeligheden om alle piloter. Norsk Pilotforening er parat til at kæmpe sammen med vores kolleger i Norwegian for ordnede arbejdersvilkår. Vi overvejer nu, hvilke foranstaltninger der er nødvendige,” siger Alexander Wasland, formand for Norsk Pilotforening.


Piloterne protesterer voldsomt mod det norske lavprisselskabs brug af vikarer. Piloternes fagforening frygter, at Norwegians piloter ender med at have lige så dårlige arbejdsvilkår som kollegerne hos Ryanair. Og denne sociale dumpning, som fagforeningerne kalder det, vil de have sat en stopper for.


”Vi kan ikke acceptere, at alle fremtidige job besættes gennem udenlandske vikarbureauer, og ikke som fastansættelse. Permanent beskæftigelse er grundlaget for at de fleste af os kan etablere en familie, investere i boliger og få en sikker fremtid, siger Halvor Vatner, tillidsmand for piloterne i Norwegian.


Ulovligt

Den norske arbejdsgiverorganisation NHO kalder piloternes krav ulovlige, fordi Parat fremsætter krav på vegne af piloter, der er bosat uden for Norge, og derfor ikke er omfattet af den kollektive overenskomst.


”Vi mener, at den anmeldte konflikt vil være ulovlig. NHO er en organisation for norske virksomheder med norske kollektive overenskomster, siger NHO direktør for arbejdsret, Nina Melsom til NRK.no.


Norwegian's beslutning om at etablere virksomheder i andre lande, herunder Finland og Thailand, betyder ikke, at norske kollektive overenskomster kan eksporteres ud af landet, fastslår direktøren.


Det er arbejdsgiverorganisationen NHO, der har stævnet piloternes fagforeninger. Som nævnt møde de den 22. maj i arbejdsretten.


Læs også: Norwegian truer med strejke

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.