Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Norwegian udvider igen-igen-igen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 29/11/2013 - 11:41

Fly & trafik


Norwegian opretter igen, igen, igen ny spansk base. Det er lavprisselskabets sjette base i Spanien, hvor man dermed kan spare penge på løn.

Norwegian opretter igen, igen, igen ny spansk base. Det er lavprisselskabets sjette base i Spanien, hvor man dermed kan spare penge på løn.

 

Det er i Barcelonas El Prat-lufthavn, at Norwegian åbner ny base.

 

Det norske lavprisselskab Norwegian er blevet helt vild med at etablere baser i Spanien, hvor selskabet kan ansætte lokalt personale til spanske lønninger, som er lavere end, hvad Norwegian skal betale sit skandinavisk-ansatte personale, skriver check-in.

 

Basen åbner til april og med tre Boeing 737-800 fly, der skal bemandes af omkring 100 piloter og stewardesser.

 

Der vil blive oprettet fire nye ruter til Sandefjord Torp i Norge, Hamburg Berlin i Tyskland samt Warszawa i Polen, og så skal basen bruges til at øge antallet af flyvninger på de eksisterende ruter til Stockholm, Helsinki og London, Gatwick.

 

Annonceringen kommer få uger efter, at Norwegian offentliggjorde, at selskabet fra foråret også åbner en base i Madrids Barajas Lufthavn.



Baserne gør det muligt at ”vende” en lang række ruter om. I stedet for at flyve med skandinavisk-ansat personale fra baser i Skandinavien kan Norwegian altså flyve ”den modsatte vej” med spansk lønnet personale.

 

Udflytningen af arbejdspladser til billige lande er blevet skarpt kritiseret. På check-ins hjemmeside vælter det ind med kommentarer til nyheden om den kommende Barcelona-base. Blandt andet skriver brugeren NRZ:

 

”Er det bedre at flytte arbejdspladser til Sydeuropa? Der bliver ikke flere job i de skandinaviske lufthavne, da SAS og andre nordiske selskaber, som betaler en ordentlig hyre og skat deraf, må lukke deres ruter. Det kunne være sjovt at se, hvad de nordiske lande taber i skatteindtægter ved at have Ryanair- og Norwegian-crew til at flyve rundt i Skandinavien. Hvad er idéen med det frie arbejdsmarked? At forringe vilkårene andre steder for at få maksimal profit og tvinge konkurrenter ud? Var det et frit marked, da den norske regering forbød SAS deres EuroBonus-program i Norge, for at Norwegian kunne få en fod ind på markedet”.


 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.