Nu er det igen sikkert at gå til Santa Bárbara-borgen i Alicante
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 22/10/2025 - 08:23

Krimi
Ung mand med plastikpistol sendte folk på skadestuen.
26-årig mand er anholdt i Alicante af Policía Nacional, mistænkt for røveri med vold og trusler, svindel og legemsbeskadigelse.
Den unge mand er sigtet for at stå bag to overfald på par, der gik tur ved adgangsstierne til den ikoniske Santa Bárbara-borg, hvor han brugte en attrappistol til at skræmme sine ofre.
Efter at have modtaget to enslydende anmeldelser igangsatte politiet en efterforskning.
To overfald med plastikpistol
Den første hændelse involverede et par, der blev antastet af gerningsmanden. Han pegede en pistol på dem og krævede deres taske. Da ofrene opdagede, at våbnet var en legetøjspistol, nægtede det mandlige offer at aflevere sine ejendele.
Røveren reagerede med vold og slog ham gentagne gange i hovedet med plastikpistolen, indtil den gik i stykker.
Kvinden forsøgte at gribe ind og modtog også slag.
Til sidst lykkedes det røveren at stikke af med parrets ejendele. Begge ofre blev behandlet på et lægecenter, hvor den mandlige offer fik seks sting i hovedet og tre i albuen. Efter røveriet brugte gerningsmanden ofrenes bankkort til at foretage små indkøb i butikker i Alicante ved hjælp af kontaktløs betaling, så han ikke behøvede at indtaste pinkode.
Et par dage efter gentog angriberen sin fremgangsmåde. På et andet sted på samme promenade truede han to personer, der sad på en bænk, til at udlevere kontanter og mobiltelefoner. Ofrene mistænkte igen, at våbnet ikke var ægte, da de så angriberen trykke på aftrækkeren, uden at der skete noget. De forsøgte at holde fast i ham, men han undslap igen med byttet.
Anholdelse og ransagelse
Efter at have analyseret anmeldelserne og afhørt vidner, identificerede politiet den mistænkte. En patrulje lokaliserede ham i nærheden af en genbrugsbutik, hvor han havde til hensigt at sælge mobiltelefonerne.
Under en efterfølgende ransagelse af mandens adresse fandt man den første offers mobiltelefon, identitetskort, samt lejetøjspistolen og tøj, der matchede det, røveren bar under overfaldene. Andre genstande tilhørende ofrene blev også genfundet.
Med anholdelsen anser politiet de to røverier, der havde skabt utryghed blandt lokale og turister omkring Santa Bárbara-borgen, for opklaret.
Kan måske også interessere dig
To lufthavnsansatte anholdt for tyverier i Palma
Tog for sig af turisternes og lufthavnens ejendele.
Lykkelige Else
Både Else, hendes familie og samfundet har glæde af Elses AI-veninde, mens hun lever …
Julesange, søde sager og levende lys - en noget anderledes december-tradition
VIDEO: Fiesta de los Rondeles i Casarabonela foregår hvert år i december.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.