Nu kommer regnen for alvor
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 27/01/2011 - 11:31

Vejr og natur
Efter flere dage med frost og sne i store dele af landet, kommer regnen.
Efter flere dage med frost og sne i store dele af landet, kommer regnen.
Et nyt lavtryk trænger i løbet af i dag ind over landet fra sydvest, og med det kommer skyerne, med sne i nord og regn i syd. Eller rettere sagt: mere sne og mere regn, mens Centralspanien slipper mere tørskoet igennem vejrsystemet. Værst ramt er den sydvestlige del af landet, mens nedbøren vil være aftagende i de nordøstlige egne og i Pyrenæerne.
Snegrænsen kommer til at ligge mellem 500 og 800 meter i den nordlige del og på mellem 800 og 1400 meter i syd.
Det kolde vejr skyldes polarluft, som samtidig trænger ned over Europa.
Skidt i hele landet
Chef for Meteorologisk Institut, Ángel Rivera, siger, at selv om lavtrykket er placeret over den sydlige del af landet, vil det få betydning for hele landet med ustadigt og vådt vejr i de kommende dage.
På Balearerne kommer der regn, særligt i de sydlige egne. På de Canariske Øer kommer der spredte byger.
Godt og skidt nyt
Og i Sydspanien kommer der også nogen nedbør i de næste dage, men i weekenden ser det endelig ud til at klare noget op. Lørdag aftager nedbøren, og søndag kan blive helt fin med bare en smule nedbør.
Men så stopper de go'e nyheder desværre også. Tirsdag kommer der muligvis et nyt lavtryk, som giver mere nedbør i løbet af næste uge.
Men her er meteorologerne ikke helt enige. Nogle vejrstationer peger på tørt og mere solrigt vejr i løbet af næste uge. Vi krydser fingre for lidt sol.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.