Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nu ruller millionerne

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 22/12/2021 - 10:00

Trækningen er i gang...

Samfund og Politik

SAMFUND: I dag er der godt 2,4 milliarder euro til fordeling blandt de heldige vindere.

Årets slogan for lotteriet er “Vi deler heldet med dem, som vi deler livet med.”

Klokken 9:13 startede det nationale julelotteri - populært kaldet El Gordo (Den Fede) i Det kongelige teater i Madrid.
Igen i år var adgangen for publikum begrænset på grund af risikoen for smitte.

Teatret åbnede dørene klokken 8.00 for at give gratis adgang til publikum, som i år for første gang fik en nummereret billet til deres pladser. 

Ved teatrets indgang havde lotteri-sælgerne forsamlet sig, fordi de krævede en forhøjelse af de provisioner, som de får for at sælge lodsedlerne.

Det nøjagtige præmiebeløb er på 2,408 millioner euro, hvilket er det samme beløb som sidste år, og trækningen af El Gordo giver i alt 4 millioner euro.

Numrene sælges jo i tiendedele - décimos - så det giver 400.000 euro på hver lodseddel.

Sjældent købes én lodseddel af kun én person. Langt de fleste slutter sig sammen i gruppe og køber flere lodsedler i fællesskab. Det gør vinderchancerne større, men selvfølgelig præmierne mindre. Men det betyder jo ikke noget, når chancen er der for at vinde flere præmier…

I morgen vil vi fortælle om, hvem lykken tilsmilede i dag, hvor i landet de store præmier faldt og beløbene.

Udtrukne præmier


 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.