Nu slipper du snart for regningen
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 25/05/2012 - 11:48
Sport & hobby Samfund og Politik
Der er lagt op til de helt store sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med fredagens finalekamp i Copa del Rey, og det har blæst til fornyet...
Der er lagt op til de helt store sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med fredagens finalekamp i Copa del Rey, og det har blæst til fornyet diskussion om, hvem der skal betale for det store politiopbud og dækning af udgifter for hærværk og ødelæggelser i forbindelse med store sports- og kulturarrangementer.
Den spanske indenrigsministeren, Jorge Fernandez Diaz, er klar med et forslag om, at fodboldklubberne skal selv bidrage med finansiering af udgifter i forbindelse med pokalturneringer.
Forslaget vil få betydning for store sportsarrangementer og kulturarrangementer med 40.000 til 80.000 tilskuere, hvor der er brug for øget sikkerhed og politibeskyttelse.
Tæt på vedtagelse
I et interview i Zaragoza i går sagde Indenrigsministeren, at han kun finder det ”rimeligt, at arrangørerne til begivenheder, der kræver betydelige sikkerhedsforanstaltninger, selv finansierer en del af udgifterne”.
Indenrigsministeren siger, at hans afdeling er ”meget langt fremme med forberedelserne” til fremsættelse af lovforslaget om, hvor regningen skal sendes hen i forbindelse med den slags arrangementer.
Alle store arrangementer bliver ramt
Den nuværende lovgivning stammer fra 1992, og ministeriet ønsker ”ikke blot en opdatering”, men grundlæggende ændringer for de nuværende regler for ”større forsamlinger”.
Ud over fodbold og sportskampe vil loven sandsynligvis også omfatte koncerter og andre større arrangementer.
Indenrigsministeren håber, at forslaget kan træde i kraft i begyndelsen af det nye år.
Kan måske også interessere dig
Isoleret i Kongressen: Både oppositionen og Junts kræver Sánchez’ afgang
Sánchez forsvarede regeringen i dramatisk debat i Kongressen
Gennembrud: Innovativt silkeplaster genopbygger hjernen efter et slagtilfælde
Revolutionerende bioteknologi: Forskere i Madrid bruger silkeimplantat til at vækkerhjernens egne stamceller.
Vi laver torsdagens etape 6 i La Vuelta om til en opdagelsestur for dig i bil
Spændende tur gennem både Spanien og Andorra på godt 160 kilometer tager cirka tre timer i ren køretid +++ alle dine stop for at nyde …
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















