Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nyskabelse er Jumbo-lækker

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 16/02/2011 - 11:00

Rejser & oplevelser


Det er præcis 42 år siden, verden måbede, da kæmpeflyet Boeing747 med en ekstra etage forrest blev præsenteret. Nu er der kommet en ny vers...

Det er præcis 42 år siden, verden måbede, da kæmpeflyet Boeing747 med en ekstra etage forrest blev præsenteret. Nu er der kommet en ny version: Boeing 747-8 Intercontinental.

 

Flyet blev præsenteret søndag på Boeings Everett-fabrik ved Seattle i USA

 

Næsten 10.000 mennesker var mødt op til afsløringen. Det var overvejende Boeing-ansatte og deres familier samt udvalgte folk fra flyindustrien.

 

Jumboen er gjort 4,1 meter længere, hvor der er to etager og 1,5 meter længere bag vingerne.

 

Forlængelserne giver plads til yderligere 51 passagerer, og det bringer kapaciteten op på 467 passagerer i alt.

Den nye kæmpemaskine bruger også mindre brændstof og har bedre komfort for passagererne, siger Boeing-folkene.

 

- Den nye 747-8 har samme silhuet som forgængeren, men her holder sammenligneligheden også op, sagde Pat Shanahan, General Manager for Boeing Commercial Airplanes, ved indvielsen og fortsatte:

 

- I ser på nye vinger, ny krop, nye motorer og hvis i kigger indenfor, vil I opleve et fuldstændig nyt interiør.

 

Her kan du se video fra det nye interiør:

I videoen kan også ses de private kabiner på både økonomi og første klasse. Og rart er det jo at kunne få en krammer med sin kære på en lang flyvetur...

 

Det har kostet 5 milliarder dollar at udvikle 747-8 Intercontinental, og der er indtil nu solgt 33 stk. til blandt andet Lufthansa og Korean Airlines. Lufthansa har bestilt 20 enheder med en kapacitet på cirka 380 passagerer. Leveringen starter til næste år.

På nuværende tidspunkt har den gamle del af Iberia ingen Boing 747 i flåden, men efter fusionen med British Airways disponerer det nye selskab over flytypen.

 

Læs artiklen: Iberia og British Airways fusionerer

 

Imponerende adgangsforhold til det øverste dæk

 

Med nyudviklingen har Boeing valgt fortsat at holde sig inden for sit segment med fly til under 500 passagerer og holdt sig fra at gå i konkurrence med rivalen Airbus, der med A380 kan befordre godt 800 passagerer.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.