Ny Ikea på trapperne
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 08/02/2013 - 11:55
Penge & Forbrug
Den svenske møbelgigant Ikea åbner næste år sit 15. varehus i Spanien.
Den svenske møbelgigant Ikea åbner næste år sit 15. varehus i Spanien.
Kommunalbestyrelsen i den lille kommune Alfafar, der ligger fem minutters kørsel fra Valencia, ventes denne uge at give endelig byggetilladelse til opførelse af den første Ikea i Valencia-regionen. Byggeriet skal gå i gang senest seks måneder efter, at tilladelsen er underskrevet, hvilket betyder, at den nye Ikea Valencia allerede til næste år vil stå klar til at åbne dørene.
Forhandlingerne om en byggetilladelse i Alfafar har kun stået på i et års tid, og indvielsen af det nye møbelhus i Valencia kommer dermed før den planlagte afdeling i Alicante, som har været mere end 25 måneder under vejs.
600 nye job
Ikea ventes at investere 60 millioner euro i projektet, der vil skabe 600 arbejdspladser.
Formanden for teknisk udvalg i Alfafar, Sergio Guillem, siger, at der med den nye byggetilladelse ryger en afgift på mellem en og halvanden million euro ned i den betrængte kommunekasse. Beløbet vil blive brugt til at betale af på gælden i den lille kommune, der har 25.000 indbyggere.
Forsinkelserne i Alicante skyldes formentlig en meromkostning på 65 millioner euro i forbindelse med en udbygning af vejnettet i det område, hvor den nye Ikea Alicante skal opføres. Her er der også planlagt byggeri af 13.000 nye boliger.
Kan måske også interessere dig
Den bitre sandhed bag de rekordhøje sukkerpriser
Læs om baggrunden for den nuværende krise på sukkermarkedet og de bagvedliggende årsager til de stigende fødevarepriser.
Jetfuel Barometret
Få overblikket over fremtidens flymuligheder Spanien-Skandinavien.
Paradores i ny æra med fornyet arv
Den statsejede hotelkæde er i gang med en historisk transformation af mere end halvdelen af dens etablissementer.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.

















