Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Málaga Lufthavn dobler op

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 27/09/2011 - 10:00

Rejser & oplevelser


Lufthavnen i Málaga tager hul på det nye år med den nye start- og landingsbane. Banen, som har været undervejs i flere år, ventes at blive ...

Lufthavnen i Málaga tager hul på det nye år med den nye start- og landingsbane. Banen, som har været undervejs i flere år, ventes at blive indviet i begyndelsen af 2012.

 

Det bekræftes af regeringens delegeret i Málaga, Hilario López Luna, som netop har besøgt de nye installationer.

 

Fordobling og forbedring

Med indvielsen af den nye startbane vil lufthavnen i Málaga kunne gennemføre 70 starter og landinger i timen mod de i dag 37, så det er altså en forbedring, der er til at tage og føle på. Det svarer til en handling af 9.000 passagerer i timen.

 

Også passagerernes adgang til lufthavnen bliver markant forbedret, når den nye tilkørselsvej fra A-7 bliver færdig.

 

Det har dog ikke været nogen billig fornøjelse. Faktisk er der blevet brugt 370 millioner euro på anlæggelse af banen, som bliver 3,090 meter lang. Der er investeret i alt 1,6 milliarder euro på udbygning af lufthavnen i Málaga i løbet af de seneste år – det er det højeste beløb, der nogensinde er investeret i infrastruktur i Málaga Provinsen.

 

Banen har en bredde på 45 meter og dækker samlet areal på næsten to kvadratkilometer. Belægningen er 32 cm. tyk.

 

Ved banens midte er opført en ny brandstation med et areal på 2.400 m2.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.