Ny motorvej til efteråret
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 04/01/2011 - 12:17
Samfund og Politik
Endelig! Fra den 1. november i år vil bilister kunne køre på den nye betalingsmotorvej AP-45 mellem Málaga og Antequera.
Endelig! Fra den 1. november i år vil bilister kunne køre på den nye betalingsmotorvej AP-45 mellem Málaga og Antequera.
Det oplyser det spanske udviklingsministerium.
Motorvejs-byggeriet er foreløbig forsinket med næsten to år. Vejen skulle have været klar til indvielse den 31. december 2009. Årsagen til forsinkelserne er ændringer i det oprindelige udkast og økonomisk krise hos selskabet bag byggeriet.
Arbejdet lå helt stille i ni måneder, men blev genoptaget for et lille år siden.
Betalingsmotorvejen bliver 24,5 kilometer lang og får tilslutning til den ny ydre ringvej i Málaga. Motorvejsafgiften bliver på 1,9 euro for personbiler i lavsæsonen.
Datoen for den officielle indvielse er den 31. oktober 2011.
Kan måske også interessere dig
Historisk dag, hvor muren er faldet
Efter mere end et århundrede kan du nu gå direkte ind i Gibraltar uden kontrol.
Hotelpriser tvang tusinder til at sove på gaden under pavens besøg
Kreativt overnatnings-kaos i Madrid: Soveposer, natbusser og gymnastiksale redder budgettet
Hvad fejrer vi egentlig til Halloween?
VIDEO: Halloween og Día de los Muertos er virkelig noget, der fejres i Spanien, men hvorfor egentlig?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















