Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ny pilotstrejke

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 22/09/2011 - 11:03

Rejser & oplevelser


24 flyafgange fra det spanske flyselskab Air Europa er aflyst på grund af nye arbejdsnedlæggelser blandt selskabets piloter. Piloternes fagfor...

24 flyafgange fra det spanske flyselskab Air Europa er aflyst på grund af nye arbejdsnedlæggelser blandt selskabets piloter. Piloternes fagforening Sepla, var varslet strejke hver mandag og torsdag. Arbejdsnedlæggelserne starter i dag og fortsætter på ubestemt tid.

 

Aflysningerne vil overvejende ramme Air Europas indenrigsruter, dog med undtagelse af de Canariske Øer og Balearerne.


Fra lufthavnen Barajas- Madrid vil arbejdsnedlæggelserne ramme forbindelserne til London, Lissabon, Rom, Vigo, Oviedo og Barcelona.

 

På selskabets hjemmeside garanterer Air Europa, at ruterne til de Canariske Øer, Balearerne og de oversøiske ruter ikke berøres


Arbejdsnedlæggelserne er en protest mod selskabets out-sourcing af sine ruter. Air Europa har i løbet af sommeren overdraget en del af sine flyvninger til selskabet Orbest, der ejes af Orizonia.

Det var netop et fly fra Orbest, der forleden blev påkørt af et SAS-fly på Mallorca.


Selskaberne har indgået et samarbejde for at fylde flyene, og det er piloterne sure over. De mener, at aftalen burde have været godkendt af deres fagforening, fordi den fører til et fald i antallet af Air Europa fly til de Canariske Øer.


Passagerer, der bliver berørt at aflysningerne kan ændre deres rejsetidspunkt eller få biletten refunderet, fremgår det af gratis-avisen 20minutos. Air Europa har dog allerede lukket for salg af billetter til de berørte afgange.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.