Ny præsident i Catalonien
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 27/12/2010 - 13:04

Samfund og Politik
Formanden for det liberal-nationalistiske parti CiU, Artur Mas, bliver i dag indsat som ny præsident i Catalonien.
Formanden for det liberal-nationalistiske parti CiU, Artur Mas, bliver i dag indsat som ny præsident i Catalonien.
Han bliver den 129. præsident i regionen. Mas vandt med stort flertal lokalvalget i Catalonien den 28. november og fik 62 pladser i det catalanske parlament. Det andet største parti, det catalanske socialistparti PSC, fik 28 pladser og må herefter overlade præsidentposten til nationalisterne.
Den nye præsident ventes at danne regering inden på onsdag, men vil allerede i eftermiddag fremlægge listen med navne på de personer, der kommer til at beklæde vigtige udvalgsposter.
Spaniens største industrier
I sin tale i det catalanske parlament inden jul lovede Mas at tjene regionens interesser ved ”loyal, ærlig og effektiv ledelse.” Hans parti ventes at kræve yderligere selvstyre indenfor økonomi og retsvæsen.
Catalonien har Spaniens største industriproduktion og er en af landets mest betydningsfulde regioner.
Catalonien har den tredjestørste grad af selvstyre af alle autonome regioner i Spanien, efter Navarra og Baskerlandet.
Området har 7,4 millioner indbyggere fordelt over de fire provinser: Barcelona, Girona, Lleida og Tarragona.
Kan måske også interessere dig
Sánchez mente, at have opnået en fordelagtig aftale med NATO inden topmødet
Rutte bekræfter over for Sánchez, at han ikke vil tvinge Spanien til at øge de militære investeringer -og dog!
Overflødighedshorn af gratis kulturoplevelser
Museer slår dørene op.
De mest utrolige bymure i verden ... og en af dem er spansk
Tag med på tur til ‘las murallas más increíbles’.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.