Ny trist rekord
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 25/04/2013 - 11:41
Penge & Forbrug
Det er aldrig sjovt at være arbejdsløs og da slet ikke i Spanien. Oog de, der endnu er så heldige at have et job, skal passe rigtig godt på ...
Det er aldrig sjovt at være arbejdsløs og da slet ikke i Spanien. Oog de, der endnu er så heldige at have et job, skal passe rigtig godt på det.
Trods regeringens forsikringer om, at ”nu går alt den rigtige vej”, bliver arbejdsløsheden ved med at stige og har nu krydset smertegrænsen på seks millioner arbejdsløse.
Arbejdsløsheden steg i årets første kvartal med 237.400 personer i forhold til samme kvartal året før. Det svarer til en stigning på fire procent.
Arbejdsløsheden i Spanien lå ved udgangen af marts på svimlende 27,16 procent - mere end en procent mere end ved samme tid sidste år. Det fremgår af nye tal fra La Encuesta de Población Activa, EPA. Der er tale om den højeste ledighedsprocent i Spaniens nyere historie.
Arbejdsløsheden for unge under 25 er nu oppe på 57,2 procent.
Antallet af familier, hvor alle voksne medlemmer er arbejdsløse, er steget med 72.400 til 1.906.100. Det svarer til en stigning på fire procent.
Den højeste arbejdsløshed findes i Andalusien med 36,8 procent, Extremadura med 35,5, De Kanariske Øer med 34,2, Castilla La Mancha med 31,5 og Murcia med 30,37.
Kan måske også interessere dig
Mellemøstlig krig truer spansk økonomi trods stærkt fundament
Nationalbanken advarer om energichok og eskalering af Irankrigen.
Lysets kyst - lige rundt om hjørnet
Costa de la Luz - ″Lysets kyst″ - er nok noget af det nærmeste, vi kan komme det danske Vesterhav, når det er bedst.
Bøddelkapel, isenkræmmer og en fræk bio - velbekomme!
Restauranter og barer i helt særlige rum.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















