Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vil stille op for enhver pris

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 08/02/2011 - 12:40

Samfund og Politik


”Hvis domstolene afviser vores statutter, så må vi lave dem om.” Sådan sagde lederen af det nye baskiske venstre-fløjsparti, Sortu, Rufi...

”Hvis domstolene afviser vores statutter, så må vi lave dem om.” Sådan sagde lederen af det nye baskiske venstre-fløjsparti, Sortu, Rufi Etxeberria, i går i et interview til Cadena SER.

”Der er ingen vej tilbage, understregede den nye partileder under præsentationen i går.”

Det nye nationalistiske venstre-fløjsparti skal erstatte Batasuna, som er blevet erklæret ulovligt for sit tilhørsforhold til den væbnede undergrundsorganisation ETA.

Det nye partis målsætning er fortsat et frit og uafhængigt Baskerland.

 

Vil stille op for enhver pris

”Vi er kommet frem til det resultat, at væbnet kamp ikke fører til noget, og besluttede for et år siden at bruge politiske og demokratiske midler,” siger Etxeberria til flere medier.

Partilederen hævder, at han endnu ikke ved, om partiet bliver godkendt af myndighederne og dermed berettiget til at stille op til kommunevalgene den 22. maj.

I modsat fald må vi ændre på vores statutter, så de bliver identiske med de øvrige partiers, siger Etxeberria, og understreger, at det nye parti har et klart mål: At stille op til de næste kommunalvalg i Baskerlandet.

Det nye parti kan i bedste fald føre til et opgør med ETA's væbnede kamp, som siden 1960'erne har kostet over 850 mennesker livet.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.