Nyt håb i Iberia-konflikt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 20/02/2013 - 12:16
Fly & trafik
Iberia går i dag til forhandlingsbordet i håbet om at finde en løsning på den igangværende konflikt, der har betydet aflysninger af flere h...
Iberia går i dag til forhandlingsbordet i håbet om at finde en løsning på den igangværende konflikt, der har betydet aflysninger af flere hundrede fly og demonstrationer og optøjer i flere spanske lufthavne.
- Vi er forpligtet til at finde frem til en aftale, siger selskabets kommunikationschef, Luis Díaz Güel, som dog indrømmer, at parterne befinder sig ”milevidt fra hinanden”.
Talsmanden bekræfter, at Iberia ikke har råd til at miste op mod en million euro om dagen i tabt indtægt de dage, strejken varer.
- Vi er nødt til at forhandle og være fleksible, siger Luis Díaz Güel.
Adspurgt om, hvorvidt Iberias alliance med British Airways (BA) har skadet den spanske afdeling, siger Díaz Güell, at Iberia siden fusionen har fyret 7.000 medarbejdere og skåret sine oversøiske ruter til Storbritannien ned til syv. Resten af trafikken er siden overtaget af BA.
Der blev i går aflyst 232 Iberia fly, hvoraf de 76 er fra Iberia, 80 fra Air Nostrum, 56 fra Vueling og 20 fra Iberia Express. En stor gruppe protesterende medarbejdere mødte i går op foran indgangen til lufthavnene i Madrid og Barcelona, uden at det dog kom til sammenstød.
Hvis ikke der indgås en aftale i dag, vil arbejdsnedlæggelserne blandt Iberias kabine- og lufthavnspersonale forsætte frem til og med fredag. Anden og tredje strejkerunde fortsætter næste måned.
Kan måske også interessere dig
Januar krævede 63 dødsofre på de spanske veje
Advarer mod uopmærksomhed bag rattet.
Håbet spirer: Iranere i Spanien fejrer Khameneis fald
Læs også om det iranske miljø i Spanien.
Frodig skov fuld af mysterier lige ved siden af storbyen
Tur til Lissabon kan krydres med halvhemmelig og helt fantastisk perle.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















