Nyt lavprisselskab på trapperne?
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 04/03/2025 - 07:00
Fly & trafik
Konflikt med piloter kan føre til nyt lavprisselskab.
International Consolidated Airlines Group (IAG), som ejer British Airways, Iberia, Vueling, Aer Lingus og Level, overvejer at etablere et nyt lavprisselskab helt uden om Iberia Express.
Dette sker, hvis piloternes fagforening, UPPA, fastholder kravene om lønstigninger, som ifølge IAG vil underminere gruppens effektivitet.
IAG's administrerende direktør, Luis Gallego, har udtalt, at "hvis der ikke opnås enighed med UPPA, og deres lønkrav går ud over gruppens effektivitet, vil vi overveje andre muligheder inden for lavprissegmentet".
Han tilføjer dog, at "den ideelle situation er enighed".
Succes afhænger af konkurrencedygtighed
Iberias præsident, Marco Sansavini, understreger, at Iberia Express' succes er baseret på konkurrencedygtige omkostninger og enighed med fagforeningerne. Hvis en af disse betingelser svigter, kan det true selskabets konkurrenceevne.
Ifølge avisen Cinco Días overvejer IAG at oprette et nyt lavprisselskab i Madrid-Barajas lufthavn, hvis de ikke når enighed med UPPA. Fagforeningen ønsker, at piloternes løn- og arbejdsvilkår skal svare til dem, som piloter hos Iberia har.
Denne situation sætter fokus på de udfordringer, IAG står over for i sit forsøg på at balancere lønmodtageres krav med virksomhedens behov for effektivitet og konkurrenceevne. Med andre ord: Lavprismodel kontra medarbejdervilkår.
Kan måske også interessere dig
Jetfuel Barometret
Få overblikket over fremtidens flymuligheder Spanien-Skandinavien. Denne uges tal viser den voksende volatilitet og det markante opadgående pres på priserne.
Millionindsats på arbejdsmarkedet: 12,6 millioner euro skal sende 12.000 spaniere i »grøn aktivering«
Massiv investering i uddannelse til klimasikring og grøn omstilling.
Vi laver torsdagens etape 6 i La Vuelta om til en opdagelsestur for dig i bil
Spændende tur gennem både Spanien og Andorra på godt 160 kilometer tager cirka tre timer i ren køretid +++ alle dine stop for at nyde …
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















