Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nyt tjek i lufthavnen

Skrevet af , fre, 18/04/2014 - 09:55

Fly & trafik


Ny elektronik skal erstatte den gamle paskontrol i europæiske lufthavne. Det splinternye system er allerede i brug flere steder og skal fremove...

Ny elektronik skal erstatte den gamle paskontrol i europæiske lufthavne. Det splinternye system er allerede i brug flere steder og skal fremover afsløre, om du har papirerne i orden.

 

Lufthavnen på Costa del Sol har i en uges tid prøvekørt brug af en elektronisk skærm, der gennem biometrisk aflæsning identificerer de rejsende. Skærmen aflæser de nye biometriske pas og ID-kort for at kontrollere, om personen svarer til oplysningerne i rejsedokumenterne.

 

Den biometriske paskontrol, ABC-systemet, er en del af EUs fremtidsprojekt for elektronisk kontrol af passagertrafikken i lufthavnene.

 

Se den nye kontrol i aktion

Más vídeos en Antena3

 

Skal lette arbejdet

- Systemet vil lette grænsekontrollen, der hidtil har bestået i en fysisk paskontrol af alle rejsende, oplyser ministeren for sikkerhed, Francisco Martínez Vázquez, til Diario Sur.

 

En automatisk kontrol af rejsedokumenter, som det kendes fra check-in i mange spanske lufthavne, sker ved scanning af de profiler, der er i det nye biometriske pas og id-kort, samt fingeraftryk og det digitaliserede foto.

 

Systemet er indtil videre begrænset til borgere i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, EØS. Resten af passagererne skal fortsat gennem den traditionelle paskontrol hos politiet.

 

Det hele foregår automatisk

Den rejsende holder sit pas frem, og maskinen åbner så for bommen, hvis papirerne svarer til profilscanningen. I modsat fald vil bommen ikke åbne, og der lyder en advarselstone, som betyder at den rejsende skal gennem en fysisk kontrol.

 

De nye apparater vil være overvåget af mindst én person fra lufthavnens sikkerhedsstyrke.

 

Systemet blev indført i Málaga i sidste uge og skal gennem en prøveperiode vise, om det fungerer tilfredsstillende.

 

Pas på skægget

Under den første testdag gik mere end 90 procent af passagerer gennem kontrollen uden problemer. I resten var der tale om brug af falske pas, fejloplysninger og ændret udseende.

 

- Det kan være nok, at personen har fået skæg og derved afviger fra fotoet i passet, siger ministeren.

 

Malaga Lufthavn er den tredje i Spanien - efter Madrid og Barcelona – der indfører det nye avancerede system til automatisk paskontrol.

 

Det er planen, at systemet nu skal udvides til lufthavnen i Palma de Mallorca, Alicante, Tenerife og Gerona, og til næste år også på havnen i Algeciras. 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.