Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

To omkom i stormen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 16/02/2011 - 12:43

Vejr og natur


Voldsomt uvejr hærgede i går hele Spanien, og på de Canariske Øer er to personer sansynligvis omkommet i det stormombruste hav.

Voldsomt uvejr hærgede i går hele Spanien, og på de Canariske Øer er to personer sansynligvis omkommet i det stormombruste hav.

 

Se flere billeder fra uvejret længere nede i artiklen

 

En 84-årig fisker er meldt savnet, efter at han i går var gået ud for at fiske på molen ved Valle Gran Rey på øen La Gomera. Da manden ved 18-tiden endnu ikke var kommet hjem, begyndte hans familie at blive urolig for, at der var sket ham noget.

I Tenerife er en 33-årig polak forsvundet, efter at han i går faldt i havet i Puerto Santiango i Santiago del Teide Kommune. Manden var gået en tur ned på stranden sammen med en 21-årig kvinde, da de blev overrasket af en voldsom bølge. Det lykkedes kvinden at redde sig i land, men manden forsvandt sporløst.

På alle de Canariske Øer; Fuerteventura, Gran Canaria, Lanzarote, la Palma og Tenerife er der varsel om fem meter høje bølger.

 

Sne til nord og syd

Men også andre dele af landet har fået vinteren at føle. Galicien er særligt hårdt ramt med stormvarsel langs kysterne og otte meter høje bølger. I 14 regioner er der varsel om kraftig blæst på op til 100 km/t.

Flere steder i Nordspanien kommer der mere sne. I Lugo og Ourense kan der falde mellem fem og ti cm. sne, mens der i Asturien og Picos de Europa kan falde op til 15 cm. sne. Men også i Sydspanien kan der komme sne. Mest udsat er Cuenca del Genil, Sierra Nevada og Alpujarras (Granada), Cazorla og Segura, mens der i Grazalema, Cádiz, og i Ronda, Málaga, kan falde op til 40 mm. nedbør i løbet af de næste par timer.

 

Bølgerne smadrer strandvejen Paseo de A Coruña

 

Man skal nok vente lidt med en romantisk gåtur langs stranden...

 

Uvejret rusker godt op i havet

 

Sneen dækkede fuldstændig landsbyen Louzarela, i Lugo

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.