Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

To omkommet i lavine

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 30/04/2013 - 11:25

Krimi og katastrofe Vejr og natur


To bjergbestigere er døde efter, at de søndag blev overrasket af en lavine i Montella-området i Martinet, Lleida Cerdanya. Redningsmandskab f...

To bjergbestigere er døde efter, at de søndag blev overrasket af en lavine i Montella-området i Martinet, Lleida Cerdanya. Redningsmandskab fandt i går ligene af de to 39-årige mænd, begge fra Santa Perpetua de Mogoda i Barcelona Provinsen.

 

Alarmtjenesten modtog søndag eftermiddag et opkald fra broderen en af de to bjergbestigere, som fortalte, at de var i fare, og der blev med det samme sendt et redningshold af sted til området. De to blev fundet døde i Canal de l'Ordiguer, der er et populært vandre-område i Sirra del Cadi.

 

Redningsfolkene mener, at de to mænd blev overrasket af en lavine, men den endelige dødsårsag er endnu ikke fastlagt.

 

Fortsat snevarsel mange steder

Det kraftige snevejr, der har ramt store dele af Spanien, betød at 19 provinser i går var i forhøjet beredskab på grund af frost og sne.

 

I Castilla y León er der faldet op til 18 cm. sne. I Burgos, Palencia og Valladolid var der hård kuling med op til 70 km/t. Også i Almería, Granada og Jaén i Andalusien er der faldet mellem to og fem cm. sne i bjergområderne.

 

I Castilla-La Mancha var der meldinger om sne i stort set samtlige provinser. Mest udsat var Albacete og Toledo, hvor faldt op til 18 cm. sne. Barcelona, Girona og Tarragona i Catalonien er i alarmberedskab på grund af kraftig nedbør og oprørt hav. Her faldt der helt op til 60 mm. nedbør i løbet af 12 timer. Også i Madrid er forhøjet beredskab på grund af sne i bjergområderne.

 

I dag er mulighed for sne i højder over 900 meter i Midtspanien, i 1.200 meters højde i de nordvestlige egne og i 1.800 i resten.

 

Temperaturerne begynder så småt at stige igen, men vil ligge betydeligt under det normale for denne årstid resten af ugen.

 

Se video

 

Más vídeos en Antena3

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.